HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1974

ET KØBENHAVNSK BORGERHJEM

8 7

kundskaber i grammatik og danmarkshistorie, og hans regnskabsbog viser, at han kunne give pigerne det bedst mulige eksempel på god og tydelig skrift og fin orden med de skriftlige arbejder. Nogle fag kunne dog stadig trænge til at blive frisket op. I løbet af 1819-20 ser vi ham gøre lidt ved geografi og historie. I marts 1819 købte han sig et landkort, i november »Kofods Geographie« og 7. marts 1820 »Riise«, hvilket formentlig er Jacob Riise: Haandbog i Geographien for den studerende Ungdom. I de følgende år køber han et par bøger af »Munthe«. Der nævnes ikke hvilke, men E. G. K . Munthe gav sig især af med at skrive skolebøger i historie og geografi. I februar 1820 var turen kommet til verdenshistorien; »Koefods Verdens Hi­ storie« kostede ham 64 sk. Skolens hovedfag var som nævnt religion og håndgerning. Det sid­ ste tog madam Kretschmer sig naturligvis af, og de unge teologer tog sig af det første. Men der har muligvis nu og da været brug for Lunds indsats også på dette felt, for i marts 1820 satte han sig i udgift til både et eksemplar af Balles Lærebog og »Holstes Ledetraad«. Peder Holst: Ledetraad ved den første Religions-Underviisning for Børn af den mindre Alder var første gang udkommet i 1806 og havde været en stor succes. Efterhånden var den nu udkommet i adskillige oplag. V i håber, at det eksemplar, Lund erhvervede formedelst 24 sk., var 7. »forbedrede« oplag; for det rummede 8 »bibelske Afbildninger«, og dem kunne jo i al fald Christiane have glæde af. Om Lund selv havde så megen fornøjelse af at undervise i religion, er vel et spørgs­ mål. Det var så afgjort ikke hans område. De kvikke unge teologer har nok vidst at sætte ham på plads. Da Stenersen Gad i 1840 skrev et jubilæumsskrift om skolens historie,13 gjorde han med stolthed rede for, hvor mange af disse unge religionslærere, der nu sad rundt om som provster og sognepræster. Mange af dem havde kun under­ vist på skolen i et kort åremål. Jens Lund, der dog havde virket i sko­ len i 14 år, blev slet ikke nævnt. Han hørte ikke med til lavet. Lunds elever i religion kan dog også have været børn uden for Det søsterlige Velgiørenheds Selskabs skole, for han vedblev med at have lidt privatundervisning, bl.a. hos professor Eenger. Endelig kan han have tænkt på Christianes opdragelse. Hun må have fået nogen under­ visning hjemme. Sin egentlige skolegang begyndte hun ved nytårstid 1826, altså