591167588

Schaarup en Rejse til Tyskland og Frankrig for at gøre sig bekendt med derværende Asyler, og han betroede sin Søndags­ gerning i Asylet til en Ven, Cand. theol. Peter Rørdam, »for hvis levende Tro han indestod.« Rørdams Søndagsandagt blev i høj Grad til Glæde saavel for Børnene som for Komiteens Med­ lemmer; han forstod i særlig Grad at fængsle Opmærksomheden ved sit livlige Foredrag, hvad flere af Prinsesse Caroline Amalies Breve vidner om. Saaledes skriver hun d. 3. Maj 1836: »De vil tillade mig end en Gang at takke Dem paa det »hjerteligste for Deres ypperlige Undervisning i Asylet om »Søndagen og tillige modtage min gentagne Forsikring om, »at denne Undervisning ogsaa har tjent os, deres voksne »Tilhørere, til sand Opbyggelse« og d. 16. Juni 1836: »Jeg kunde misunde Tilhørerinderne i - Asylet hver »Søndag; i Aanden er jeg der stedse nærværende!« Ved Rørdam kom Sangen rigtig i Gang i Asylet. Professor Bay tilbød at synge med de smaa en Gang om Ugen, og naar han var forhindret, besørgede Cantor Lund Sangtimerne, saa der lærtes en Mængde Melodier; og mange muntre smaa Sange satte forøget Liv i Undervisningen. Omtrent paa samme Tid indtraadte Kammerjunkerinde Reedtz i Komiteen; hun havde i flere Aar med Interesse fulgt Asylets Udvikling og spredte Liv og Munterhed om sig, hvor hun færdedes. Straks efter sin Indtræden i Komiteen skænkede hun Asylet et bornholmsk Uhr med Ønsket om, »at Børnene maatte lære at skatte Tiden«. Imidlertid var Konferentsraadinde Bræ­ strup blevet besøgende Dame og vedblev at være knyttet til Asylet i en Række Aar. I Slutningen af 1836 vendte Cand. Schaarup tilbage fra sin Udenlandsrejse og besørgede atter Søndagsundervisningen indtil Marts 1838, da han til Komiteens og alle hans Venners store Sorg blev bortkaldt af en heftig Sygdom, han havde paadraget sig ved Fattigbesøg og Brændsels­ uddeling i den haarde Vinter. I 1837 modtog Asylet en Gave paa 1000 Rdlr. af.Konfe- rentsraad Donner, og Komiteen tog da ikke i Betænkning at leje et rummeligere Lokale med Legeplads og at optage indtil 100 Børn. I Oktober 1837 flyttedes Asylet til Sølvgade*), hvor det

*) Nuværende Nr. ?2. Det Asyl, der nu findes dér, har ikke Plads i den Bygning, der husede Asylet: Nr. 2 fra 1837 til 1842, der laa paa den Grund, der nu bærer den vinkelformede Sidebygning.