591167588

i 7 i

som »en Bindingsværksbygning ud mod Store Kongensgade med Vinkeltag, een Etage høj med Kvist og Kælder.« »Stueetagen bestaar af 5 Værelser med 5 Kakkelovne samt Køkken med en liden støbt Komfur-Indretning samt en smedet Komfuring paa Skorstenen, Køkkenbord med Skabe og Hylder og en liden Forstue. I den forreste Forstue et Aflukke med Dør under Trappen op til Kvisten« o. s. v. »I Gaarden et Halvtagshus af Mur og Bindingsværk og en Portion Vand med fornødent Pumpe­ redskab. Et teglhængt Skur i 2 Afdelinger« osv. Legepladsen var efter det opbevarede Kort 45 Alen lang fra Bygningens Bagside og 38 Alen bred; den var til de to Sider afgrænset fra »Marmorpladsen« ved et Plankeværk og imod den 3die Side af et Stakit, der skærmede Bestyrerindens lille Have. Bygningen havde ca. 30 Alen Fagade ud til Store Kongensgade; fra Byg­ ningens søndre Gavl var langs Gadelinien et længere Stykke Mur, hvori nærmest Asylet var en Dør, der førte ind til Lege­ pladsen, hvorfra Opgangen var til Asylbygningen, og noget fjærnere var i Muren anbragt en Indkørselsport til Marmorpladsen, fra hvilken der da atter i Plankeværket om Legepladsen var Indkørselsport til denne. Grunden bag Asylets nordre Gavl og bag den i Flugt med denne liggende lille Have betegnes i Afleverings-Forretningen som »den saakaldte Prinsessegade«; denne laa i Linie med »Hoppenslænge« — nuværende Hinde­ gade, som en mulig paatænkt Forlængelse fra Store Kongens­ gade til »Norgesgade« — nuværende Bredgade. Beskrivelsen af denne Asylbygning er gjort saa udførlig, fordi det sikkert vil glæde mangen nulevende, der har færdedes i den — og da ikke mindst mange gamle Asylbørn — at gen­ opfriske Mindet om det Sted, hvor »Dronningens Asyl« havde sit hyggelige Hjem i næsten 24 Aar. En Del af Asylets Grund er nu der, hvor Hjørnebygningen til Store Kongensgade (No. 86) og Frederiksgade (No. 1) ligger. Den 3. Oktober 1842 aabnedes Asylet i Store Kongensgade, og i Løbet af Vinteren aflagde Kongen et Besøg i Lokalerne, ved hvilken Lejlighed han overværede Undervisningen og>fulgte denne med synlig Interesse. Den første Julefest i den nye Asyl­ bygning fejredes med særlig Højtidelighed, og Dronningen holdt selv følgende Tale, der gengives efter egenhændigt Manuskript: Det er første Gang, vi samles paa dette Sted for at 2

Made with FlippingBook - Online catalogs