591167588

28

Asylskolens første Lærerkræfter var som nævnt cand. theol. Harald Boisen og Jomfru Emilie Jakobsen-, den var baade Drenge- og Pigeskole og begyndte sin Virksomhed med henved 30 Elever. Alle Udgifter til Skolens Drift afholdtes af Dronningen, og der var ikke for Skolens som for Asylets Ledelse dannet nogen Komité; — det var Dronningen selv med Grundtvig og P. Rørdam som Raadgivere, der tog Bestemmelse om alt af Betydning for Undervisningsplanen. Denne er af Dronningen egenhændig skreven foran i Skolens Protokol og er saalydende: Det er et stort Ansvar at grunde en Skole; man skal gøre Gud og Mennesker Regnskab for ej at forkvakle Børnene. Vigtigheden af den Almueskole, her grundes, forhøjes endnu ved Ønsket, at det maatte blive en Normalskole for tilkommende Almueskoler. Vi bør derfor lade det være os magtpaaliggende, at vor Skole i Tiden giver Syn for Sagn, at de Børn, der udgaar fra samme, er dygtige, saa vi derved vækker Opmærksom­ hed for vor Indsigt i at opdrage og undervise dem og vækker Lyst til at følge vort Eksempel. Vi vil opdrage dem i Gudsfrygt, i Tugt og Ærbarhed, i punktlig Lydighed mod Lærere og Lærerinder og enhver dem foresat; holde dem til stræng Orden og derved lade Kærligheden mellem dem indbyrdes og mellem dem og deres foresatte og til alle Mennesker blive det alt oplivende Element. Vi vil undervise dem i bibelsk Historie og Religion efter Bibelen (jeg ønsker, at Børnene maa blive ret be­ kendtfe med den hellige Skrift, at dens Læsning i Tiden maa blive dem en Nødvendighed som det daglige Brød, og de bør derfor anvises at slaa op i samme og læse Stykker deraf) —, i Læsning, Skrivning, Regning paa Tavle og i Hovedet, og ved Samtale vække og aabne deres Nemme. Denne Slags Undervisning, hvortil hører nærmest at gøre dem opmærksomme paa alt, hvad der omgiver dem, sær­ deles den By og det Land, de lever i, vil vi med ét Ord kalde: give dem Forstand paa Livet. Drengene bør endnu lære at tegne og øves i Gymnastik, Pigerne lære at strikke, sy, spinde og stoppe.

Made with FlippingBook - Online catalogs