591167588

37 »skellige Sæt af Forældre altid med Tillid vendte sig til hende »om Hjælp i Raad og Daad; og det var næsten som en stor »forgrenet Familie, fordi der paa Skolen var godt Samliv og »fuldt Samarbejde.« P. O. Boisen, der i sine senere Aar var Kapellan hos Grundt­ vig ved Vartou Kirke, var kendt af de fleste af Børnene allerede fra Asylet. Han var en sjælden elskelig og varmtfølende Natur, begejstret for Guds og Fædrelandets Sag, kærlig deltagende overfor enhver, der trængte til Bistand, og var i høj Grad »Børnenes Ven«, ligesom han besad Dronningens fulde Tillid og Med­ lærernes uskrømtede Agtelse. Ligesom Fru Mariboe løftede han »Sandhedens Fane« højt og hadede Løgn og Underfundig­ hed. At »fægte med aaben Pande« var, hvad han atter og atter indprentede Børnene, at være ærlige og trofaste mod hverandre og gøre Ret og Skel, hvor de end færdedes i Livet; det manede han dem til med et »Gud i Vold!«, naar de forlod Skolen. Børnene saa op til ham — det kan vistnok siges, at de baade elskede og frygtede ham; thi ligesaa mild og kærlig han kunde være, naar alt gik som det skulde, ligesaa streng og frygtind­ gydende kunde han staa overfor de smaa, naar de blev grebne i noget urigtigt. Hans varme Fædrelandssind satte sit dybe Spor i Skolens Undervisning; hans lille blaa Sangbog »af og for det danske Folk« var flittigt i Brug, og hans Fortællinger fra Fædrelandets Historie og Sagaerne lyttede Børnene til med Glæde. Han var tillige en bærende Kraft i »Danske Samfund«, der stundom holdt Aftenmøde i Skolens Lokaler, hvilke Møder flere af de ældre Elever af Drengeskolen jævnlig overværede. Boisen var gift med en Datter af Biskop Grundtvig og, som omtalt, Kapellan ved »Vartou Kirke.« Det faldt naturligt, at en stor Del af Eleverne var faste Tilhørere ved Gudstjenesten i Vartou om Søndagen, hvor Dronning Caroline Amalie jo ogsaa kom gennem mange Aar, og ligesaa naturligt blev cfet for mange af Eleverne efter deres Udgang fra Skolen at slutte sig til den grundtvigske Kreds, der fremdeles tæller mange af dem, der i Aarenes Løb har været eller er knyttede til Dronningens Asyl og Skole. Skolen havde til Maj 1859 havt 436 Elever og optog i dette Aar 27 nye — 18 Drenge og 9 Piger; til og med 1862 var Elevantallet 527. Det kan anføres, at der paa Skolen indførtes

Made with FlippingBook - Online catalogs