591167588

40

om deres forskellige Anlæg, og de anmodes da om i Hjemmet at understøtte Læremoderens Omsorg for hvert Barn. Efter at dernæst alle Timerne er gennemgaaet, sluttes: . . . . inden de mindste Børn saa hentes hjem, hvilket er tilladt fra Kl. 5, holder Asylmoderen en Bøn med Børnene og slutter med en Salme, hvortil hun siger nogle hjertelige og venlige Ord. Børnene afhentes nu efterhaanden. Dette er en Tid af Vigtighed for Læremoderen, som efterhaanden ser Børneflokken betydelig formindsket. I denne Time kan der udvikle sig en større Fortrolighed imellem hende og det enkelte Barn; hun kan da fortælle Historier til de faa tilbageblevne Børn og lære den lille Klynge Vers, som de maaske aldrig senere vil glemme. Jeg kalder det en Lejren ved Arnestedet, som for den ømtfølende Læremoder kan yde Erstatning for Dagens Møje, en sød Hvile efter Arbejdet. Til Ordensreglerne for Asylet har Dronningen senere føjet: § 18. Fra Julefesten bør vistnok intet Barn udelukkes; selv det uartigste bør have Adgang til den Højtid, som minder om ham, der er alles Frelser. . I 1855 fratraadte Frøken Louise de Coninck som besøgende Dame, hvorimod Frøknerne Bartholine og Emilie Hviid optoges som saadanne. Pastor Raffard rejste samme Aar til Schweiz, og Dronningen foretog en Baderejse til Ems, hvorved Komiteens Møder udsattes fra Februar til Oktober. Frøken E. Hviid over­ tog Hvervet vedrørende Børnenes Optagelse, hvortil var knyttet jevnlige Besøg i Forældrenes Hjem. Pinselørdag 1857 døde Baronesse Frederikke Pechlin, et af Komiteens virksomste Medlemmer. I en Aarrække havde hun fungeret som Asylets Kasserer, hvilken Virksomhed Pastor P. O. Boisen nu overtog. I 1858 døde et andet trofast Medlem af Komiteen — Kammerherreinde Kofoed — under et Ophold i Genf, og i April 1859 bortkaldtes Overhofmesterinde Rosenørn. Disse Dødsfald var til stor Sorg for Dronningen; for hver af de Bortgangne tilførtes Protokollen smukke Mindeord, saaledes om sidstnævnte: »Siden sidste- Møde er vor kære Overhofmesterinde ved Døden berøvet os. Hun var for alle de smaa en trofast, kærlig og forstandig Veninde, som disse ogsaa var i hendes Tanker indtil det sidste.« I Septbr. 1859 indtraadte Etatsraadinde Molbech, Kammer-

*