591167588

45 »Gud give, at Dit Ord stedse maa lyde reent og purt i »dette Asyl og i denne Skole«, »at den Hellige Aand aldrig maa forlade dem, der under- »vise her!« »Beskyt, o Herre! hvert enkelt Barn, lad ikke et iblandt »dem fortabes, men frels dem alle!« »Beskyt, oHerre!dette Huus for Ildsvaade og smitsom Sot!« ■>d. 15 Juli 1865. Caroline Amalie, Enkedronning af Danmark«. I November s. Aar var Bygningen næsten fuldført; men af forskellige Grunde besluttede man først efter Sommerferien i 1866 at tage den i Brug, saaledes at Asylet fejrede sin sidste Ju le fest'1865 i den gamle Bygning. Under 31. Oktbr. 1865 fremkom Skrivelse fra Indenrigsministeriet med Underretning om, at »Marmorpladsen« nu tænktes afhændet, og med Anmodning om at meddele, naar den gamle Asylbygning kunde rømmes, hvilket jo nu kunde besvares under en bestemt Form og med det bedste Haab for Fremtiden. Den 7. Maj 1866 fejredes den sidste Stiftelsesfest i Asylet i Store Kongensgade med Vemod hos mange, der i de forløbne 24 Aar havde set Virksomheden udvikle sig til Velsignelse for de mange &maa. Der var ved denne Lejlighed skrevet en Sang, der tolkede Børnenes Følelser, hvori det hedder: Saa er det sandt, hvad vi har hørt,

At vi skal bort fra Hjemmet; At alting bliver herfra ført Til Huset nyt og fremmed; At vi ej mer paa vante Sted Skal lege, le og synge, At vi ej mer skal glædes ved At samles her i Klynge. Men skal vort gamle Børnely Ej vante Skare favne, Dog glad vi drager til det nye, Vi intet der skal savne. Vor bedste Ven, han drager med, Vor Fader i det høje, Han vogte vil det nye Sted Med kjærligt Faderøje.