591167588

57 i sin Gerning, naar hun blev kaldet for at samtale om denne. Alle, som var knyttet til Virksomheden ved Asylet og Skolen, hørte ofte opmuntrende og paaskønnende Ord, som kom fra Hjertet og derfor ogsaa trængte til Hjerterne. Hvor glade blev ikke ogsaa de smaa, naar Dronningen aflagde uventede Besøg i Asylet og Skolen og da altid havde et kærligt Ord og et venligt Smil for ethvert Barn, der nærmede sig hende. Destoværre var disse Besøg blevet sjældnere i de senere Aar, men saalænge som muligt blev Dronningen dog stedse i personlig Forbindelse med sit Asyl og sin Skole, og til Festerne indfandt hun sig enten selv eller sendte en hjertelig skriftlig Hilsen. Sorgen og Deltagelsen ved Enkedronningens Død fik mangt et smukt Udtryk blandt høje og lave. Bekendt er de danske Kvinders Indsamling til en Guldpalmegren og de københavnske og fredériksbergske Skolebørns Sølvkrans, der begge som et'talende Vidnesbyrd om den ublandede Hengivenhed og Kærlighed, der føltes for den Hensovede, smykkede hendes Kiste ved Bisættelsen d. 29. Marts. Her skal tillige anføres, at faa Dage efter Enkedronningens Død samledes flere af hendes gamle Elever til et Møde paa Skolen, hvor det vedtoges at bekoste en Palmekrans til hendes Baare paa Amalienborg, ligesom det bestemtes, at Eleverne skulde sammenskyde et Beløb, for hvis Renter der aarlig paa d. 28. Juni skulde henlægges en Krans paa Enkedronningens Kiste i Roskilde Domkirke. Komiteen nærede det Haab, at Enkedronningen havde sikret Asylets fremtidige Bestaaen, hvilken Sag, man vidste, havde ligget Hds. Majestæt meget paa Sinde, men hvorvidt de efterladte Midler var tilstrækkelige, kunde først senere erfares. Det første Komitemøde efter Enkedronningens Død indvars- lédes af Kammerfrøken Rosen, hvem de øvrige Damer anmodede om fremtidigt at overtage Forsædet i Komiteen, hvorved dennes Gerning vilde »blive fortsat i den højsalige Dronnings Kærlig­ heds Aand.« Mødet afholdtes d. 20. April 1881, for første Gang i Asylets »Komite-Værelse«, der hidtil havde været benyttet af Enkedronningen ved hendes Besøg i Bygningen. Værelset var prydet med flere Genstande, som efter Testamente var bestemt til fremtidigt at opbevares her. Fra Executores testamenti forelaa der Meddelelse om, at den hensovede Dronning i sit Testamente havde indsat Asylet