591167588

58 og Asylskolen som- Universalarving, efter at andre Bestemmelser var iagttagne, og, at det havde været hendes Ønske saavidt muligt at sikre Asylets, Asylskolens og event. Pigehjemmets frem­ tidige Bestaaen. Som Forholdene stillede sig, næredes der ingen Betænkelighed ved at lade Virksomheden fortsætte ufor­ andret, og der blev derfor videre forhandlet mellem Kammer­ frøken Rosen og Executores om at træffe en hensigtsmæssig foreløbig Ordning paa Grundlag af det bestaaende. Asylkomiteen bestod paa dette Tidspunkt af følgende: Kammer­ frøken Rosen; Konventualinde, Frø,ken C. Fisker; Justitsraadinde M. Jacobsen; Stiftsprovstinde B. Paulli; Etatsraadinde A. Saxtorph og Konventualinde, Frøken C. Munthe-Morgenstjerne. Besøgende Damer var Frøken F. Lunding; Hofdame, Frøken J. Paulsen; Etatsaadinde Schou; Frøken Rothe og Fru Madvig. Stiftelsesfesten d. 7. Maj 1881 fejredes med megen Vemod og formede sig som en Mindefest om den hensovede Dronning, hvis floromvundne Billede smykkede Asylstuen. Ved Festen talte Kammerfrøken Rosen dybt bevæget og indflettede i sin Tale en lille Afskedshilsen til de Børn, der forlod Asylet, som Dronningen for faa Aar siden havde tilskrevet de smaa, da hun ved en lignende Fest var forhindret i at komme til Stede paa Grund af Sygdom; den gengives her: »Kære smaa Asylbørn, som i Dag forlader os! »Hvor gerne havde jeg sagt eder et mundtligt Farvel! »Nu beder jeg eder at nøjes med dette skriftlige Levvel! »Jeg beder eder aldrig glemme de mange gode Ord, som I »hørte i Asylet af eders kærlige Asylmoder, især naar hun »fortalte eder om den kære Herre Jesus og om, hvorledes »han elskede Børnene. Derfor bør I tænke paa ham og »ret elske ham igen og bede ham bevare eder fra alt ondt »paa Sjæl og Legeme, bevare eder for at være ulydige »mod eders Forældre, bevare eder for at tale Usandhed — »men bede Jesus, at I ret maa være sanddru og føjelige og »elske ham! »Nu lev vel!- Gud velsigne Eder, og glem ej Eders »gamle Enkedronning Caroline Amalie.« I Juni Maaned 1881 udtraadte Frøken C. Fisker af Asyl­ komiteen, og i hendes Sted indtraadte Frøken F . Landing, hvad Dronningen i sin Tid meget havde ønsket maatte ske en Gang.

Made with FlippingBook - Online catalogs