591167588

ASYLET 1829— 1854. e t Asyl, som Prinsesse Caroline Amalie grundlagde her i Hovedstaden 1829, benævner dets høje Stifterinde gentagne Gange i egenhændige Optegnelser som »Asylet No. 2« i Modsætning til Københavns første Asyl, der stiftedes 1828 af »Det kvindelige Velgørenheds Selskab«. Asylsagen laa Prinsessen varmt paa Sinde, og da hun fra Aaret 1828 fik en aarlig Indtægtsforøgelse af 1200 Rdlr., bestemte hun, at denne Sum skulde anvendes til »Indretning og Under­ hold af et Asyl«. For nærmere at overveje, hvorledes dette Asyl paa bedste Maade kunde grundlægges og træde i Virksom­ hed, blev der dannet en Komité, bestaaende af Prinsesse Caroline ■ Amalie som Præses, Prinsesse Wilhelmine, Kammerfrøken Lewet- zau, Frøken Walterstorff, Grev Rantzau-Breitenburg, Etatsraad Adler og Pastor Raffard, Præst ved. den fransk-reformerte Menighed. Komiteen bestemte, at Asylet foruden sit alménnyttige For- maal tillige skulde søge at give de fattige smaa, der optoges, »en mere end almindelig religiøs Paavirkning«. Det var den derfor magtpaaliggende at finde en gudfrygtig Kvinde, der kunde være »Læremoder«, og dette lykkedes i Løbet af Vinteren 1829 ved at antage Madam Ovene Fejlberg som Bestyrerinde. For at have et dagligt Tilsyn med Asylet søgte Komiteen dernæst 6 »besøgende Damer«, hvilket Hverv overtoges af Bispinde Mynster , Baronesse Frederikke Pechlin, Pastorinde Raffard, Fru Jonquiéres, Fru Goud og Mademoiselle Delolme. Under d. 4. Marts 1829 tilskrev Etatsraad Adler paa Komi' teens Vegne Provst Øllgaard, Sognepræst for Trinitatis Menighed følgende: Allerede i flere Aar har man i England haft en Ind­ retning, som fortjener enhvers Opmærksomhed og Deltagelse,