591167588

69

søgende Dame. Legatbestyrelsen havde den Glæde at modtage en Gave paa 500 Kr. af Fru Konsulinde M. Hansen, f . Pohl. I 1895 undergik Skolekomiteen flere Forandringer. Saaledes fratraadte Komiteens fleraarige Formand, Provst Skat Rørdam, denne Stilling efter sin Udnævnelse til Sjællands Biskop og modtog Komiteens og Legatbestyrelsens hjerteligste Tak for den varme Interesse, han til enhver Tid havde vist for alle Skolens Anliggender. I hans Sted indtraadte Pastor J. H. Monrad i Skolekomiteen, fra hvilken tillige Professorinde A. Fenger trak sig tilbage, efterfulgt af Fru Jutta Jacobsen. I samme Aar over­ tog Frøken C. Carstensen atter sin Plads som Lærerinde ved Asylskolen, medens Frøken Laub traadte tilbage. Asylkomiteen mistede i 1896 et af sine Medlemmer, Fru C. Madvig, der, efter i 18 Aar med usvækket Interesse havde del­ taget. i Asylgerningen, døde d. 22. Februar. I hendes Sted ind­ traadte Professorinde M. Saxtorph i Komiteen. Den 28. Juni 1896 var det Hundredaarsdagen efter Dronning Caroline Amalies Fødsel, hvilken Dag fejredes paa en særlig smuk og festlig Maade ved Afsløringen af Dronning Caroline Amalies Monument i »Rosenborg Have«. Det var gamle Elever fra Asylet og Skolen, der havde taget Initiativet i denne Sag, og som i Be­ gyndelsen af j 893 fremkom med Opfordring til at yde Bidrag til Mindesmærket, hvilken Opfordring støttedes af Komiteerne og andre, der paa forskellig Maade havde staaet den hensovede Dronning eller de af hende stiftede Institutioner nær. Professor Vilh. Bissen modelerede Statuen, der støbtes i Bronce af Hof- Zinkstøber Rasmussen; Fodstykket er hugget i Granit efter Teg­ ning af Professor Hans Holm. Ved Afsløringshøjtideligheden var hele den Kongelige Familie tilstede med Undtagelse af Hs. Maj. Kongen og Prins Valdemar, der. var bortrejste. Før Af­ sløringen talte Pastor Peter Outzen Boisens Søn, Sognepræst Harald Boisen fra Højerup, og efter denne talte en af de gamle Elever. Gardens Musikkorps spillede og akkompagnerede San­ gene, der var skrevne af forhenværende Lærer ved Asylskolen, Sognepræst Chr. H. de Thurah i Hesselager; den sidste af disse Sange gengives her.

t

Made with FlippingBook - Online catalogs