591167588

7 1 ogsaa dybt af Komitedamerne, og der blev i Anledning af Døds­ faldet iagttaget adskilligt, der særligt kunde hædre Mindet om den hensovede Dronning. Den 7. Maj 1899 fejrede Asylet sin yoaarige Stiftelsesdag ved en Særlig smuk Fest, der overværedes af flere indbudne, hvoriblandt Legatbestyrelsen var repræsenteret af Geheimeetats- raad Goos; endvidere begge Komiteerne, de besøgende Damer, flere Lærerinder og alle, der paa en eller anden Maade var knyttet til Asylet. I et Antal af henved 250 samledes man i Asylets festligt smykkede Lokaler, hvor først den sædvanlige Ud­ deling af Bibler, Testamenter og Katekismer fandt Sted, hvorpaa Kammerfrøken Rosen i hjertelige Ord omtalte Dagens Betydning og mindede de smaa om den kærlige Stifterinde. Efter at nogle Sange var afsunget, talte Skolekomiteens Formand, Pastor Monrad, og senere talte ogsaa Gehejmeetatsraad Goos, der sluttede med et Leve for Kongen, som istemtes af jublende Hurraraab fra de smaa. Derefter blev saavel de indbudne som Børnene trakterede med Chokolade, Vin og Kager, og de smaa tilbragte nogle for­ nøjelige Timer med Leg og Dans. Af de ved Festen benyttede Sange hidsættes nogle Vers af Carl Plougs skønne Digt om Dronning Caroline Amalie:

1 jordisk Højheds blændende Skin Hun fandt ingen Løsning af Livets Gaade, Thi bøjede hun sig med ydmygt Sind Og bad Vorherre om Fred og Naade. Og derfor var hendes Bryst ej koldt, Og Haanden ej lukt for dem, der lide; For Kvindens Menneskepligt hun holdt At staa de gamle og svage ved Side. Hun samled de smaa fra Smaafolks Hjem, Til Arbejd og Leg, til Sang og til Lære; Højt bankede Dronningens Hjerte for dem, De var hendes Fryd, og de var hendes Ære!

I Dagens Anledning blev en Krans af Palmegrene og Roser fra Asylets Børn nedlagt ved Mindestøtten i Rosenborg Have,