591167588

72

ligesom gamle Elever lagde en Krans paa Fru Blichfeldts Grav og samledes til en lille Mindefest. Festen havde et smukt Præg under hele dens Forløb, og den fremkaldte Minderne fra svundne Dage med forøget Styrke hos de gamle Elever, hvad der fik sit Udtryk i, at en større Kreds af disse traadte sammen for at skænke Asylet en Gave til Minde om Jubilæet, hvilken kunde være et synligt Tegn paa deres Taknemmelighed overfor Stiftelsen, og som de smaa. i kommende Dage kunde forstaa. Gaven kom til at bestaa af et kønt lille Silkebanner, afpasset i Størrelse saaledes, at Børnene kunde be­ nytte det ved festlige Lejligheder. Bannerdugen er i Danne­ brogsfarver med Broderi: et kronet C. A. mellem to Bøgegrene og forneden Aarstallene; 1829 —1899; Paa Bagsiden— ligeledes i Broderi — er en allegorisk Fremstilling af Asylets Virksomhed: en Høne, der samler Kyllingerne under sine Vinger. Banneret modtoges med Tak og Glæde af Asylkomiteen d. 16. April 1900, og der afholdtes en lille Fest i den Anledning, ved hvilken flere af de gamle Asylbørn var tilstede; senere har Komiteen vedtaget, at Aarsdagen for Bannerets Modtagelse fremtidigt skal fejres paa festlig Vis i Asylet. I 1900 forlod Frøken Fenger Asylskolen; hendes Gerning blev overtaget af Frøken E. Iversen. Aaret 1901 bragte Stiftelsen i Rigensgade et stort og smerte­ ligt Tab ved Medlem af Legatbestyrelsen, Gehejmekonferentsraad C. F. Tietgens Død d. 19. Oktober. Den afdøde havde alt i Dronning Caroline Amalies Levetid interesseret sig varmt for Asylet og Asylskolen og var især medvirkende ved Opførelsen af Asyl- og Skolebygningen i Rigensgade. Da efter den høje Stifterindes Bestemmelse, den første Bestyrelse for »Dronning Caroline Amalies Legat«, skulde vælges i 1882, var Tietgen selvskrevet Medlem heraf, og lige til sin Død omfattede han Stiftelsen med en aldrig svigtende Kærlighed og Interesse, saa­ ledes at hans Navn stedse vil blive mindet der med Højagtelse og Taknemmelighed. Her skal tillige bemærkes, at den afdødes Virksomhed i Legatets Administration har haft den største Be­ tydning i økonomisk Henseende; hans klare Tanke og ordnende Haand foranledigede, at der ved de stedfundne Konverteringer disponeredes saa fordelagtigt, at Legatmidlerne forøgedes i en ikke ringe Grad.

Made with FlippingBook - Online catalogs