591167588

73 I Gehejmeetatsraad Tietgens Sted blev Etatsraad, Bankdirektør /. Larsen Medlem af Legatbestyrelsen, valgt af Skolekomiteen. I Løbet af Aaret forværredes Bestyrerinden af Asylet, Frøken V. Høgstrøms Helbredstilstand saaledes, at det blev Komiteen klart, at der maatte ske en Forandring, hvilken fuldbyrdedes d. i. April 1902, da Frøken Høgstrøm fratraadte, og Enkefru C. Brandt antoges som Bestyrerinde af Asylet. Frøken Høgstrøm havde i den Tid, hun var Bestyrerinde, arbejdet til Komiteens fulde Tilfredshed, og den beklagede meget, at hun paa Grund af sit svage Helbred maatte opgive sin Stilling. Som Tak for hendes gode Tjeneste bevilgedes der hende en livsvarig Pension. Fællesmødet i 1902 vedtog samtidig en » Rettesnor fo r fremtidige Pensioner «, der fastsatte bestemte Regler vedrørende Tjeneste­ tidens Varighed og Pensionens Størrelse. Af den største Betydning for Asylet blev det, at Kammer­ frøken Rosen som Følge af sin høje Alder og tiltagende Svage­ lighed fra d. i. November 1902 udtraadte af Asylkomiteen. Stiftelsen skylder Kammerfrøken Rosen den største Anerkendelse og Tak for den opofrende Virksomhed, hvormed hun har udført sin Gerning, som allerede Dronning Caroline Amalie forlængst betroede hende. Siden 1845 har Kammerfrøkenen haft Del i Asylets Ledelse, og efter Dronningens Død har hun som ingen anden været < Stand til at bevare den Aand ved Asylet, som besjælede den høje Stifterinde, ligesom hun med stor Kærlighed og Omsigt har grundlagt en Virksomhedsplan, der vil have den største Betydning som Vejledning for Asylets fremtidige Drift. Legatbestyrelsen sendte Kammerfrøkenen en varm og aner­ kendende Takskrivelse, og Komiteens Damer optog hende som Æresmedlem af Asylkomiteen. Konventualinde, Frøken F . Lunding overtog derefter Forsædet i Komiteen, der samtidigt tiltraadtes af Fru F. Konow f. Worsaae, medens Frøken Augusta Buli blev besøgende Dame. Ogsaa en anden kendt Skikkelse fra Asylet, Skibsbygmester Blichfeldt, der gennem mange Aar havde været knyttet til dette gennem sin Hustru, den afdøde Asylmoder, og som efter Ind­ flytningen i Bygningen i Rigensgade havde ført Tilsyn med denne paa en meget pligtopfyldende og samvittighedsfuld Maade, forlod Asylet i Slutningen af 1902, ledsaget af Legatbestyrelsens