591167588

9 bevist om, at det gode, vi tilsigter, bærer de bedste og sikreste Frugter, naar Sædekornet nedlægges og spirer i Stilhed, ugerne vilde se, at Asylets Oprettelse blev en Gen­ stand for offentlig Bekendtgørelse eller offentlig Diskussion. Hendes Kgl. Højhed ønsker, at Indretningen for det første maa beholde den private Karakter, som saavel dennes Ind­ skrænkning som Uvisheden af dens Fremgang gør tilraadelig. At ovenanførte Hendes Kgl. Højheds Hensigt og Ønske ogsaa er meddelt Deres Højærværdigheds Kollega, Hr. Pastor Rothe, finder jeg det passende at tilføje. Efter at alt saaledes var forberedt, aabnedes »Asylet No. 2« d. 7. Maj 1829 med 15 Børn og fik sit første Hjem i Stueetagen af den tysk-reformerte Præst Bolig i Gothersgade (nuv. No. 109.) Her fejredes den første Jul, ved hvilken Lejlighed der optoges to Suppleanter til Komiteen: Kammerherreinde Irgens-Berg og Grevinde Ahlefeldt-Laurvigen. For at have et Sted, hvor Børnene kunde tumle sig i Lege­ timerne, lejedes i Vinteren 1830 en Have ved Siden af Præste­ boligen. Der optoges nu stadig flere Børn, saa man snart maatte søge efter et nyt og rummeligere Lokale. Et saadant fandt man i Baghuset til Ejendommen No. 397 i Kronprinsessegade { nuv. No. 32), hvorhen Asylet blev flyttet i Oktober 1830 og forblev i 7 Aar. Da man ogsaa her savnede fornøden Legeplads, bibeholdtes Haven i Gothersgade til stor Glæde for Børnene, hvis Antal nu var steget til over 50. Ved Paaske 1^831 udgik de første Børn af Asylet, og andre blev optaget i deres Sted. Hvert af de udgaaende Børn modtog en Bibel af Komiteen, og man brugte herved den Fremgangs- maade, at man lod Forældrene hente Biblerne i »Bibelselskabet« og bringe dem til Asylet, hvor saa Børnene modtog dem. Man gjorde dette for ved »denne lille Ulejlighed at vække Forældrenes Opmærksomhed for den hellige Skrift, som deres Børn nu bragte dem hjem i deres Bolig«. Biblerne, der var forsynede med Asylets Mærke, var oprindelig kun et Laan til Børnene, medens de senere skænkedes dem som Gave. Samtidig med at Børnene gik ud af Asylet, paalagde Komiteen Forældrene snarest muligt at faa dem optaget i en af Byens Skoler, og man blev ikke staaende herved, men søgte tillige at skaffe Børnene den for­ nødne Vejledning til at lære at omgaas den hellige Skrift. Dette