Lauritzrasmussen_1854-1929

13 Arbejdet var imidlertid daarligt betalt, og de tyske Svende drillede ham daglig, —indtil han fandt, at nu kunde det være nok. Saa tog han den ene og slog den anden med, og da han saaledes havde godtgjort sine Kræfter overfor de to mest næsvise af Kammeraterne, drak han i al Gemyt* lighed Forlig med dem og sagde Fabriken Farvel. Sammen med sine to danske Rejsefæller havde han paa Søndage set sig om i Berlin og Byens Omegn. En Søndag kom de til et Sted, som hed Hasenhaide, et stort Bevært* ningssted med Musik og Sang, og dér snakkede de med nogle Polakker, som var Dragoner i preussisk Tjeneste. Polakkerne skildrede Warschau som en herlig By. De tre danske Svende blev snart kede af Berlin og satte sig nu Warschau som Maal. »Vi gjorde os hurtigt færdige til Rejsen« — fortæller Carl Krestensen —, »og den 24. Juli marcherede vi frank, fri og frejdig ud af Preusserkongens Residens og begav os i det bedste Humør af Verden paa vor første Fodtur, og den var ikke kort, ca. 100 danske Mil, men med lidt i »Portemonixen« og unge Ben var det ikke for noget at regne«. I Posen skiltes Lauritz Rasmussen og Carl Krestensen fra deres Rejsekammerat, der fik Arbejde her. »Vi var«, skriver Krestensen, »ikke meget bedrøvede over at blive ham kvit, thi han stemmede ikke rigtig overens med os; han var noget raa og udannet og havde ingen Lyst til at se sig om og til at gaa paa Æventyr, og det var netop det, vi to andre var saa enige om, som vi forresten var i alt«. Da de to havde passeret den russiske Grænse, satte de sig i Grøften og opgjorde deres samlede Formue til to Thaler og femten Pfennige. »Det var ikke ret meget, efter* som vi endnu havde nogle og tredive Mil til Warschau, men de skulde slaa til, og det viste sig ogsaa, at de slog