Lauritzrasmussen_1854-1929

16 gyndelsen af November 1846 til Slutningen af Februar 1847. Efter Dagens haarde Arbejde forfriskede han og hans Mester sig gerne ved et Glas hos Rost, en Vinbjerg* ejer, der drev et godt Gæstgiveri. Lauritz Rasmussen blev indtaget i Vinbjergejerens Datter, den 17—18aarige Emilie Rost, og hun i ham. En skønne Dag mødte Carl Krestensen dem som Kæ* restefolk. Han var nu ogsaa kommet til Meissen — uden at ane noget om Vennens Nærværelse i denne By —, og en Lørdag Eftermiddag sad han ved en Seidel 01 »paa et ret stort og elegant Forlystelsessted å la Sommerlyst.« »Jeg havde« —hedder det i Erindringerne —»kun siddet der et Øjeblik, da springer jeg glad overrasket op ved at se min bedste Ven og Rejsefælle fra Turen til Polen, Lauritz Rasmussen, træde ind ad Døren med en lille Dame under Armen; jeg tror ikke, han blev mindre glad end jeg, vi havde jo ikke set hinanden, siden vi skiltes i Warsjava. Da den første Overraskelse og Glæde havde sat sig noget, spurgte jeg ham, hvad det var, han gik med under Armen. Ja, det var da hans Forlovede. I Øjeblikket tvivlede jeg næsten om min Vens Forstand: at gaa hen og forlove sig for ramme Alvor i 22 Aars Alderen og saa ovenikjøbet med en Tysker. Men det blev jo hans Sag; forøvrigt var det en meget net og dannet Pige, som jeg syntes særdeles godt om. Min Ven og jeg talte naturligvis Dansk, og hun sad og lyttede med spændt Opmærksomhed, men da hun aldrig havde hørt et dansk Ord før, kunde hun heller ikke begribe, hvorledes hun nogensinde skulde faa lært dette barbariske Sprog; men hun lærte det snart. Tre Aar efter traf jeg hende lykkelig gift i Kjøbenhavn, og da talte og læste hun flydende Dansk*). Om Aftenen fulgte jeg med *) H er foreligger en Fejlhuskning. Der gik otte Aar, inden Emilie Rost blev gift med Lauritz Rasmussen og kom til København.