Lauritzrasmussen_1854-1929

21

skrevet, at den Dag, d. 15. Oktober 1815, da Hetsch satte Foden paa dansk Grund, blev en Mærkedag for Kunst* haandværket i Danmark. De, der søgte ham og som duede til noget, fandt en velvillig Modtagelse, og af egen Drift henvendte han sig til lovende Begyndere og ydede dem sin Støtte. Saaledes kom Prof. Hetsch nu ogsaa til Lauritz Rasmussen. Man har sagt, at det var Hetsch, der gav Im* pulsen til Rasmussens Zinkstøberi. Der er i alt Fald den Sandhed deri, at han, efter at Lauritz Rasmussen havde udført nogle Prøver til hans fulde Tilfredshed, straks over* drog ham forskellige større Arbejder, deriblandt to Metal* tavler over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe og en stor Port* udsmykning til Herlufsholm. Lige indtil sin Død i 1864 fulgte han den unge Støberivirksomhed med den største Interesse. I 1846 havde en Kreds af Kunstnere og Haandværkere udtrykt deres Taknemlighed overfor Hetsch ved at lade en Guldmedaille udføre til hans Ære. Medaillen blev overrakt ham ved en Festlighed, til hvilken selve Adam Oehlenschlager havde skrevet Festsangen. Lauritz Rasmus* sen lærte jo først paa et senere Tidspunkt Hetsch at kende, men Forbindelsen imellem dem strakte sig dog over en halv Snes Aar, og ved Hundredaarsdagen for den gamle Arkitekts Fødsel, den 28. September 1888, fik han Lejlig* hed til at vise, med hvor megen Pietet han omfattede hans Minde. I den Komité, der traadte sammen for i Anledning af Hundredaarsdagen at rejse Hetsch et Monument, var Lauritz Rasmussen utvivlsomt det mest virksomme Med* lem. Monumentet skulde bestaa af en Buste i dobbelt na* turlig Størrelse, paa en Sokkel af finthugget Granit, og man havde tænkt sig at rejse det ud for Det tekniske Selskabs Skole. Det fik imidlertid for en Aarrække sin Plads tæt ved Kunstindustrimuseets Bygning ved Vestre Boulevard.