StatsprøveanstaltenGennem50Aar

0 e) ,

STATSPRØVEANSTALTEN

G E N N E M 5 0 AAR 1896 1 JULI 1946

AMAGER

B O U L E V A R D

1 0 8

STATSPRØVEANSTALTEN I 50 AAR

Oprindelsen til Statsprøveanstalten var et Statslaboratorium for Cementundersøgelser med Hjemsted paa Polyteknisk Læreanstalt, oprettet i 1894. Da dette Laboratorium kort efter — paa Grund af at Læ reanstalten nødvendigvis skulde anvende Labor atorieloka- lerne til eget Form aal — stod i F are for at blive ophævet, tog Dansk Ingeniørforening Initiativet til Oprettelsen af en offentlig Prøveanstalt. Sagen blev bragt i Orden gennem Ingeniørforenin­ gens daværende Formand, G. A. Hagemanns energiske Indsats, saaledes at Ingeniørforeningen overtog Prøveanstaltens Drift, mod at denne fik Navnet » Statsprøveanstalten «, og mod at Staten til­ skød et bestemt aarligt Bidrag i 5 Aar og approberede Anstaltens Vedtægter og Valg af Bestyrelse. Statsprøveanstalten oprettedes paa denne Basis d. 1. Juli 1896. Statsprøveanstaltens første Vedtægter blev approberet d. 18/6 1896 og havde følgende Ordlyd: Vedtægter for Etablering og Drift af en Statsprøveanstalt under Ledelse af Dansk Ingeniørforening. I. Navn og Formaal. Prøveanstalten, som benævnes Statsprøveanstalten, fore­ tager mekanisk Undersøgelse af Bygningsmaterialier saasom Metaller, naturlige og kunstige Sten, Tømmer, Cement, Kalk, Lerrør m. m., hvortil eventuelt knyttes mekanisk teknisk Undersøgelse af andre Materialier og Varer, der have alm in ­ delig Anvendelse f. Eks. Textilstoffer, Papir, Smøreolier etc. Foruden Undersøgelser efter Bestilling foretager Statsprø­ veanstalten, naa r det maatte anses for at være af videnskabe­

3

lig, teknisk eller økonomisk Betydning, selvstændige Forsøgs­ rækker, hvis Resultater offentliggøres med passende Mellem­ rum. Statsprøveanstalten vil støtte Undervisningen i Materialisere ved den polytekniske Læreanstalt ved til passende Tider at give Eleverne Adgang til at overvære Forsøg i sine Lokaler. II. Bestyrelse. Statsprøveanstalten ledes af et af Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse under Approbation af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udnævnt Bestyrelsesraad paa 6 Med­ lemmer, hvoriblandt om muligt altid mindst en af den poly­ tekniske Læreanstalts Professorer. Dansk Ingeniørforenings Bestyrelse udvælger blandt Be- styrelsesraadets Medlemmer Statsprøveanstaltens Direktør, der overtager Tilsynet med Anstaltens daglige Drift. Af Bestyrelsesraadet afgaar aarlig 2 Medlemmer, Gjenvalg kan finde Sted. Afgangsordenen bestemmes straks ved Lod­ trækning. løvrigt bestemmer Bestyrelsesraadet selv sin For­ retningsorden. Det indstiller Funktionærerne ved Anstalten til Antagelse og Afskedigelse af Dansk Ingeniørforening, dog fungerer Dansk Ingeniørforenings Sekretær som Regnskabsfører. III. Financielle Stilling. Statsprøveanstalten faar Lokale anvist af Dansk Ingeniør­ forening. Dens Bestyrelsesraad fører under eget Ansvar An­ staltens Regnskab, der en Gang aarlig sammen med Budget for det kommende Aar fremsendes til Dansk Ingeniørfor­ enings Revision og Generalforsamlingens Decision. Dansk Ingeniørforening dækker Statsprøveanstaltens eventuelle Un­ derskud og erholder det eventuelle Overskud. Som Statsprøveanstaltens første Direktør blev valgt Professor H. I. Hannover, under hvis kloge og initiativrige Ledelse den nye Prøveanstalt hurtigt viste sin Betydning. Anstalten fik Lokaler i Vestervoldgacle Nr. 7 i en lav, 1-Etages Bygning til Gaden. Anstaltens første Virksomhed var Fortsættelsen af Stats-Ge­ men tlaboratoriets Arbejde vedrørende Cementundersøgelser, men Virkeomraadet blev stærkt udvidet, efter at en Universalprøvema- skine, en 50 ts Maskine (Tinius Olsen), i 1897 blev opstillet i An-

4

Statsprøveanstaltens første Bopæl, Vestervoldgade Nr. 7.

stalten s Lokaler. Maskinen var skænket Ingen iørforeningen af en anonym Velgører. A f større Undersøgelser fra de første Aar kan nævnes: 1) Gemen tundersøgelser i A n ledn ing af Udbygning af Køben­ havn s K loaksystem . 2) Gementmørtlers Modstandsdygtighed mod Havvand. Arbejdet bestod i F orm n ing af et stort Antal Cementterninger, h vis T rykstyrke b lev prøvet til forsk ellig T id gennem 20 Aar. 3) Undersøgelser over F luaterings Ind flyd else paa B rem ersand- sten og gu llandsk e Sandsten, m ed sæ rligt Henblik paa R e­ staurering af Børsen. 4) Undersøgelser af Th orvaldsens Museums Facade. 5) Undersøgelser over Ruslbeskyttelsesm id ler (de sid ste i F o r­ b ind else m ed Polytekn isk Læreanstalts kem iske Laborato­ rium ). I 1901 b lev der som en særlig A fd eling paa Statsprøveanstalten oprettet et Lerlaboratorium for Undersøgelser af Raamaterialer og Produkter i Teglvæ rksindustrien. Oprindelsen var et i September 1899 afholdt 2. nordisk Møde for Lervare- og Stenindustri. Skrikes Stiftelse gav ved denne An ledn ing med stor B eredvilligh ed 20,000 Kr. fordelt paa 5 Aar til Oprettelsen af A fdelingen og til U d førel­ sen af Forsøgsrækker. Som Leder af Lerlaboratoriet blev ansat Ingeniør F ischer-M øller, hvis Arbejder for Teglvæ rk sindu strien er kendte og b etydn ingsfu lde.

5

Metalm ikro skop iske Undersøgelser havde m eget tid lig t Professor Hannovers Interesse, og allerede i 1901 b lev denne P rø vn in g sm e­ tode taget op af Statsprøvean stalten , idet Ingen iør W iese, senere Brandinspektør, i m ange Aar udførte d isse Undersøgelser paa S tatsprøveanstalten. De indskrænkede og p rim itive Forhold i V estervoldgade blev

Tordenskjoldsgade Nr. 7, hvor Statsprøveanstalten boede 1901—04,

6

hurtig for trange, og i Oktober 1901 blev S tatsprøveanstalten der­ for fly ttet til større og bedre Lokaliteter i Tordenskjoldsgade Nr. 7, hvor h ele S tueetagen i A /S A. M. H irschsprung & Sønners Fabrik b lev lejet. Dog b lev d isse Lokaler igen noget trange, da F irm aet i 1902 selv skulde bruge nogle af dem. Ved denne Ind ­ skrænkning b lev H oved indgangen flyttet til Heibergsgade 6. Lokalernes Størrelse og Antal tillod en Udvidelse, hvorved der indrettedes et k em isk Laboratorium, som satte Anstalten i Stand til ogsaa at foretage k em isk e Undersøgelser, som dog i den første T id kun indskrænkede sig til at følge rekvirerede m ekaniske U n ­ dersøgelser. Som T ilsyn sførend e m ed de kem iske Undersøgelser b lev Professor Karl Meyer ansat. Paa dette T idspunk t paabegynd tes paa S tatsprøveanstalten U n ­ dersøgelser over A nvend elsen af Moler til Teglbrænding, som efter- haanden førte til F rem stillin g en af en h el n y Stentype, Molersten, der har h aft B etydn ing som Isolation sm ateriale i Husbygn ingen . Fy sisk e Undersøgelser b lev optaget i 1902, idet Professor Ab sa ­ lon Larsen, dengang mag. scient., b lev engageret til dette Arbejde. I 1903—04 b lev der paa In itiativ af Driftsbestyrer Irminger, Østre Gasværk, tilvejebragt Midler til og foretaget vid tgaaende U n ­ dersøgelser over Konserveringsmidler til Træ. Kun kort T id havd e Statsprøvean stalten til Huse i Heibergsgade 6, idet A /S H irschsprung i Oktober 1903 m eddelte, at Anstalten vilde b live opsagt til F ra fly tn ing senest i 1905, da F irm aet selv skulde benytte alle sin e Lokaler til den Tid. Da det n atu rligvis var m eget ub ehageligt m ed den m egen F lytten rundt, gav S itu a ­ tionen Statsprøvean stalten s B estyrelse L ejligh ed til at undersøge, om ikke T iden var inde til at søge skabt bedre Kaar, dels ved at søge Staten om at overlage Anstalten s Drift, dels ved at søge U d ­ vej i Lokaleproblem et ved at skaffe eget Hus. B estyrelsesraadet anmodede derfor Ingen iørforeningen om at forespørge Den p o ly ­ tekniske Læreanstalt om at faa bygget en Bygn ing samm en med Læreanstalten til Brug for Statsprøveanstalten, idet der dengang skulde foretages U dvidelse af Læreanstaltens Bygninger. Men det viste sig, at der ikke paa daværende T idspunk t kunde skaffes P lad s for en saadan S tatsprøvean stalts-B ygn ing paa Læ rean stal­ tens Grund. L igeledes b lev Spørgsmaalet om Overgang til S ta ts- drift undersøgt, m en Indenrigsministeriet, under h v ilk et Anstalten 1899 var hen lagt, kunde ikke paa daværende T idspunk t stille et saadant Forslag. Ingen iørforeningen tilbød derfor stadig at drive 7

— 8

S tatsprøvean stalten m od forøget S tatstilskud, bl. a. til Bestridelse af F lytn in gsudg ifter. I 1904 lejede Statsprøvean stalten Lokaler til sin V irksomhed i Malmøgade Nr. 7, idet den kom til at disponere over en 7 -Værelses

Fra 1904—19 havde Statsprøveanstalten til Huse i Malmøgade Nr. 5-7.

L ejligh ed i S tueetagen og de tilsvarende Rum i Kælderen. D isse Lokaler var n ogen lunde rumm elige, og Anstalten b lev i disse i de følgende 15 Aar, ind til det end elig i 1919 lykkedes at faa eget Hus. I 1908 fik Stalsprøvean stalten knyttet et b etydeligt nyt Arbejde til sin V irksomhed, idet den blev te kn isk Konsulent for Toldvæse­ net. Dette skete, da Toldvæ senets tidligere Konsulent, Professor S. M. Jørgensen, trak sig tilbage, idet daværende Generaldirektør Rub in foreslog at lade S tatsprøveanstalten overtage K on sulen tvirk ­ somheden, ud fra den Betragtning at det var nyttigt at lade en o ffentlig, fritstillet V irksomhed foretage de nødvend ige U ndersø­ gelser af Toldsager. Sam tid ig var S tatsprøveanstalten Toldvæ senet beh jæ lp elig m ed Indretning af Laboratorier til Sukkerpolarisering paa forsk ellige Toldsteder rundt i Landet i An ledn ing af den nye Toldlov. For at faa P lad s til Toldlaboraloriet lejedes 2 Værelser i Stuen i N aboejendomm en, Malmøgade 5, til h v ilk e Lokaler der blev skaffet Adgang gennem Brandmuren m ellem Nr. 7 og Nr. 5.

9

Cand. polyt. O. E. SCHJERBECK R. af Dbg. Assistent 15. Maj 1902. Afdelingsing. 1. April 1909, Direktør 1. Novbr. 1924. Død: 6. Oktober 1934.

Cand. polyt. H. FISCHER-MØLLER Assistent 1. Marts 1901. Afdelingsingeniør 1. April 1909—31. December 1920. Død: 27. Januar 1944.

10

T il A rbejdet paa Toldlaboratoriet b lev ansat Ingeniør O. E. Schjerbeck. I den T id, som var gaaet, havde S tatsprøveanstalten m ed sin e sm aa Midler efterhaanden forøget sit Materiel saa stærkt, at den kunde foretage a lle de a lm in d elig e Undersøgelser, som kom for; m en skønt An tallet af Undersøgelser i Aarenes Løb var steget, kunde der dog ikke skaffes regnskab smæ ssig Balance. D els gav Undersøgelser af vid en skab elig teknisk Art ikke m egen Indtægt, dels gav m ange løbende Undersøgelser m eget at b estille i Forhold til Fortjen esten , ligesom de m ange nye Undersøgelser krævede et stort Forarbejde, som ikke kunde lægges paa Taksterne for P røv­ ning. Det var derfor van skeligt, trods S tatstilskuddet, at skaffe de fornødne P en ge til N yan sk affelser for at h olde Trit m ed Metal­ p røvn ingens Udvikling, ligesom A flønn ing af P ersonalet voldte Vanskeligheder. Man søgte at opnaa, at S tatsprøveanstalten efter 10 Aars B estaaen, i 1906, gik ind under Statsdrift, m en det ly k ­ kedes ikke, og først i 1909, ved Lov Nr. 83 af 30. April 1909 gik An stalten over til Statsdrift. I H enhold til Lov Nr. 83, § 2, b lev der udfærdiget følgende V ed ­ tægt for Anstalten , gæ ldende fra 2. August 1909: Formaal. Statsprøvean stalten paatager sig for O ffentligheden m ek a ­ n isk e Undersøgelser af Bygn ingsm aterialier, saasom Jern, Sten, Træ, Gement, Beton m. m. og af Materialier, der finder Anvend else i Industrien, sam t af færdige Stoffer. Anstalten gør ogsaa fy sisk e og kem isk e Undersøgelser, dog ikke Undersøgelser for Private af Næ ringsm idler og Gødnings­ stoffer. Foruden Undersøgelser efter B estilling foretager Statsprøve­ anstalten, naar det m aatte anses for at være af viden skabelig, teknisk eller økonom isk Betydn ing, selvstænd ige F o rsøg s­ rækker, h v is Resultater offentliggøres m ed passende M ellem ­ rum. S tatsprøveanstalten v il støtte Und ervisn ingen i M aterial­ isere ved den polytekn isk e Læreanstalt ved til passende T ider at give E leverne Adgang til at overvære Forsøg i dens Loka­ ler og selv udføre saadanne. S ta Isprøveanstalten blev ledet af et Bestgrelsesraad paa 7 Med­ il

12

lemmer. D en første B estyrelse havde følgende Medlemmer: Direktør G. A. H agem ann (Form and ); Arkitekt H einrich Hansen, udnævnt af Indenrigsm in isteriet; Docent, nuvæ rende Professor E. Suenson, valgt af D en polytekn isk e Læreanstalt; Professor N. Steenberg og Oberstløjtnant, senere Generalmajor H. U lrich, valgt af In gen iø r­ foreningen; S tadsarkitekt H. W right, valgt af Akadem isk Arkitekt­ forening, sam t D irektøren, Professor H. I. Hannover. Som Ledere af A n stalten s tre A fd elinger b lev udnævnt Ingeniør P. Mciyntz Pe­ tersen, der sam tid ig fungerede som Underdirektør, Ingeniør H. F ischer-Møller og Ingeniør O. E. Schjerbeck. Lerlaboratoriet b lev ved Overgangen til Statsdrift ophævet som selvstænd igt Laboratorium og gik ind i Statsprøvean stalten s A fd e­ lin g for Byggem aterialer. Sam tid ig holdt Laboratorieforstander Karl Meyer op m ed at være T ilsyn sfø rend e ved de k em iske Under­ søgelser. Ved Statsprøvean stalten s Overgang til S tatsdrift b lev U nd er­ søgelser af andre Maaleapparater end de, som tjener til Læ ngde- m aaling, Rumm aaling og V ejn ing i Henhold til Ju sterreglem entet af 12. November 1909, h en v ist til Statsprøveanstalten, f. Eks. U n ­ dersøgelser af Termometre, herunder Lægetermometre, Manom e­ tre, E lek tricitetsm aalere og Indikatorer. D isse Undersøgelser havde Statsprøvean stalten allerede i Ju li 1909 erklæret sig v illig til at paatage sig efter Forslag fra Indenrigsm in isteriet. Da det b lev klart, at det v ild e være kostbart at oprette en selvstændig A fd eling for d isse Undersøgelser, b lev der m ed Polytekn isk Lære­ anstalt truffet den A itale, at Undersøgelserne for Stcitsprøveanstal- ten kunde udføres paa Læreanstaltens fy s isk e Laboratorium, elek­ trotekniske Laboratorium og Maskinlaboratorium. D en 27. Januar og 2. Februar 1912 b lev der m ellem Indenrigsm in isteriet og M ini­ steriet for K irke- og Und ervisn ingsvæ sen et truffet den Ordning, at de nævnte Undersøgelser sam t andre fy sisk e og elektrotekniske Undersøgelser skulde udføres for S tatsprøveanstalten paa de om ­ talte Laboratorier. Der b lev b evilget Midler, Kr. 10,500, til Supp le­ ring af de nævnte Laboratoriers Materiel. Samarbejdet m ed Den po ly te kn isk e Læreanstalt bar i de forløbne Aar været v irkn in g s­ fuld t og til Gavn for alle Parter. 1. Februar 1912 b lev Professor Hannover udnævnt til Direktør for Den polytekn isk e Læreanstalt og ned lagde som F ø lge heraf sit Hverv som D irektør for Statsprøveanstalten. Under Professor Hannovers dygtige og kloge Ledelse havde Statsprøveanstalten

13

udvik let sig fra en ringe B egynd else til en In stitu tion af B etyd ­ n ing, h v is Navn var blevet kendt i vide Kredse. Sam tid ig fra - traadte G. A. H agem ann som Form and i Bestyrelsesraadet, og Professor H annover b lev i Stedet af Ind enrigsm in isteriet udnævnt til denne S tillin g , hvorved Statsprøvean stalten i m ange Aar frem kom til at nyde godt af hans store Erfaring. I Stedet for Professor H annover b lev A fd elingsing en iør Mayntz Petersen udnævn t til Direktør for Statsprøveanstalten og ledede den dygtigt og m ed sikker Haand til 1. November 1924, paa h v il­ ket T idspunk t Mayntz P etersen desværre paa Grund af Sygdom maatte tage sin A fsked. Som A fd elingsing en iør for M etalafd elin ­ gen udnævn tes Ingen iør cand. polyt. K. T. A. Jensen, der ledede denne A fd eling indtil 31. Januar 1920. Af større Undersøgelser paa Anstalten i de følgende Aar kan nævnes en stort anlagt Undersøgelsesrække over Strandgrus, Bak - kegrus og naturligt forekomm ende Grussorter, der foretoges for Ingen iørforeningens Udvalg til Fastsæ ttelse af Normer for Ce­ mentrør, i h v ilk et Udvalg A fd elingsingen iø r F ischer-M øller var Repræsentant for Statsprøveanstalten. For de af Skrikes S tiftelse til Raadighed stilled e Beløb til T eglvæ rksundersøgelser b lev der foretaget en Undersøgelsesrække over Brænding i R ingovne. F o r­ søgsrækken var foreslaaet af D irektør Schou, Knabstrup. I 1912 havde Statsprøvean stalten paabegynd t T ry kp rø vn ing af I lt- og Brintbeholdere i H enhold til Statsbanernes Godsbefor­ dringsreglem ent, og efter at det b lev paabudt ved Ind en rig sm in i­ steriets B ekendtgørelse af 27. Oktober 1917, at alle Ilt- og B rin t­ beholdere hvert 5. Aar skulde trykprøves, b lev denne V irksomhed betydelig. B eholderprøvn ingen udføres i de senere Aar i in tim t Samarbejde m ed Fabrik tilsynet. A n tallet af afprøvede Beholdere har gennem Aarene været i rask S tign ing. I de første 5 Aar efter 1917 b lev g enn em sn itlig afprøvet ca. 700 Beholdere om Aaret, i de sid ste 5 Aar fra 1941 er A n tallet steget til ca. 11200 Stk. i Gen­ nem sn it om Aaret. P røvn ingen sker for de fleste Beholderes V ed ­ komm ende rundt paa F yldningsfabrikk erne, af h v ilk en Grund A f­ prøvningen m edfører en D el R ejser for S tatsprøveanstaltens In g e­ niører. F ra 1916 paatog S tatsprøveanstalten sig for F oren ingen af Kø­ benhavn s Skotøjsfabrikanter, Fo ren ing en af danske Læderfabri­ kanter og Garverforeningen at foretage Maaling af F ladeindhold af Læder og anskaffede til dette Form aal en tysk Læderm aale-

15

2

m askine. D isse M aalinger b lev foretaget i m ange Aar, in d til 1937, da P røvn in gen efter autoriseret Metode bortfaldt. Efter Udbruddet af første Verdenskrig, 1914— 18, b lev Arbejdet m ed de v id en skab elige Undersøgelsesrækker standset, f. Eks. en Und ersøgelse over F inm a lin g en s Ind flyd else paa Cement. I de første Krigsaar virkede de usikre økonom iske F orh old i Landet i øvrigt ogsaa ind paa An stalten s Arbejdsmængde, m en afløstes snart af en S tign in g i A rbejdsmængden, idet saavel J u stitsm in i­ steriet som S tatsbanerne lagde m eget B eslag paa S tatsprøvean stal­ ten til U nd ersøgelse af Varer beregnet til Eksport. Trods Verdenskrigens Udbrud i 1914 arbejdede Statsprøveanstal­ ten stadig videre paa at faa egen Bygning, indrettet for Form aalet. 14. September 1914 b lev til Handelsministeriet, som Anstalten d. 1. April 1914 var h en flyttet under, frem send t et Forslag til en n y Bygning, udarbejdet paa Grundlag af Udkast, forelagt S tatsprøve­ an stalten s B estyrelsesraad d. 29. December 1913 af S tadsarkitekt W righ t og Arkitekt H ein rich H an sen , senere udarbejdet d eta il­ leret og forelagt d. 29. Jun i 1914. E fter at F in an sm in ister Brandes, H andelsm in ister H a ssing -Jø rg en sen og D epartem en tsch ef Bu sck - N ielsen h avde h a ft L ejligh ed til ved S elvsyn at overbevise sig om de u h eld ig e Lokaleforhold i Malmøgade 7, forelagde H a n d e lsm in i­ steren d. 6. Oktober 1915 i F o lk eting et Fo rslag om Lov til Op­ førelse af en B ygn in g for Statsprøvean stalten , efter h v ilk et H an ­ d elsm in isteren b em ynd iged es til at anvende et Beløb af 200,000 Kr. til Opførelse af en Bygn ing for Anstalten paa et af K rig sm in iste­ riet afg ivet Areal, b eliggend e paa H jørnet af Amager Boulevard og Amager Fæ lledv ej. Lovforslaget vedtoges uforandret d. 25. F e ­ bruar 1916 som Lov Nr. 39. E fter den v elv illig e B ehand ling af Sagen i R igsdagen ned satte H and elsm in isteriet et F emm and sud va lg til Forberedelse og L e ­ delse af Byggearbejdet. Udvalget bestod af Kontorchef Herschend som Repræsentant for M inisteriet, D irektør Garde, Arkitekt H e in ­ rich Hansen, Stadsarkitekt W righ t og S tatsprøvean stalten s D irektør Mayntz P etersen som Repræsentanter for Anstalten. A rk itek tarbej­ det b lev overdraget til Professor Hack Kampm ann, og In g en iør­ arbejdet overdroges efter dennes In d stillin g til Ingen iør Svend Koch. De end elige T egn inger b lev forelagt d. 17. Oktober 1916, m en først i 1918, d. 4. Februar, b lev de første Spadestik i Udgrav­ n ingen til den n y e Bygn ing taget, 18. Marts b lev de første Støb­ n inger udført, og i Somm erens Løb, 1918, kom Bygn ingen under

16

Tag og var klar til I n d fly tn in g i Somm e ren 1919. B ygn ingen s B e­ k ostn ing m ed F ly tn in g og A n skaffelse af Maskiner og Inventar beløb sig til 574.000 Kr.

Statsprøveanstaltens Bygning, Amager Boulevard Nr. 108.

D en 3. Ju li 1919 afhold t Statsprøvean stalten s B estyrelsesraad sit første Møde i den n y e Bygn ing. Bestyrelsesraadet var paa dette T idspunk t følgende: P rofessor Hannover, D irektør Garde, A rkitekt H einrich Hansen, Professor Suenson, I Løbet af Aaret b lev Bygn ingen indrettet m ed Inventar, og Laboratorierne b lev kompletteret, saaledes at S tatsprøveanstalten i S lu tn ingen af Aaret var godt indrettet og parat til at modtage forøget Arbejde, b land t andet var den m etallografiske D el af A f­ d elingen for M etalundersøgelser efter D atidens Forhold udmærket udstyret, h v ilk et m edførte, at S tatsprøveanstaltens M etalafdeling Generalmajor U lrich og Stadsarkitekt W right.

17

2 *

i Aarenes Løb stadig voksede m ed H en syn til A rbejdsmængde og B etydn ing. I Jun i 1920 b lev Ingen iør E. Høeg udnæ vn t til A fd e­ lin g sin g en iø r for M etalafdelingen. I 1920 arbejdede den daværende B oligkomm ission m ed P lan er om et byggeteknisk Institut, som var paatænkt oprettet, og R epræ ­ sen tan ter for S tatsprøvean stalten var til Stede ved Møder ved rø ­ rende P lan ern es B ehand ling. S tatsprøvean stalten gik ind for et Samarbejde, saaledes at P røvn ing af Byggem aterialer kunde ske paa A nstalten . In stitu tet var tænkt indrettet m ed 3 A fdelinger, en økonom isk, en varm etekn isk og en byggetekn isk A fd eling. D e s­ værre saa det paagæ ldende In stitu t ikke D agen s Lys og er ikke sid en b levet oprettet. A fd eling singen iør F ischer-M øller, som havde h a ft stor B e tyd ­ n ing for Statsprøvean stalten s A fd eling for Byggem aterialer, og h v is N avn kendes især ind en for T eglvæ rk skred se (F isch er -M ø l­ lers Teglvæ rk skem i benyttes stad ig ), m aatte i B egynd elsen af 1921 tage sin A fsked paa Grund af langvarig a lvorlig Sygdom . Som han s E fterfølger udnævn tes Ingen iør J. Løv en tha i til A fd elin g s­ ingen iør for den b ygg etekn isk e A fd eling. I Aarenes Løb var m an b egynd t at foretage A fprøvn ing af B e ­ tonterninger i ret stort Maal, og 20 sam t 30 cm T ern inger b lev de a lm ind elig anvendte. Statsprøvean stalten prøvede saaledes i en Række Aar et stort Antal Beton terninger for Statsbanerne, som i d isse Aar anvendte Beton til m angfold ige store Anlægsarbejder, Broer, V iadukter o. 1. — Af H en syn til dette Arbejde og paa Grund af C em entens stadige gradvise Forbedring i Styrke fik Statsprøvean stalten i 1922 B ev illin g til en 500 ts h yd rau lisk P resse m ed P endu lm anom eter og h avde i Jun i 1923 M askinen op stillet. D en kostede i alt 41,500 Kr., en stor Sum for en P røvem ask in e paa dette T idspunk t. M askinen b lev leveret fra Am sier i Schw eiz. S am ­ tid ig b lev en Cem en tm ørtel- og Betonb land em ask ine leveret og o p ­ stillet, og et n y t Hamm erapparat efter Böhm e b lev in sta lleret i Stedet for et m eget gamm elt og ud slid t Apparat. For Ingen iørforen ingen s elek trotekn iske Sek tion foretog S ta ts­ prøvean stalten i 1924 en U nd ersøgelse over Isolation sforb ind elsers Varighed sstyrke, hvor forsk ellige Problem er vedrørende L ed n in g s­ m ateriels Ophængning m . v. b lev b ely st genn em Forsøg, der strakte sig over længere T id.

18

I November 1924 saa D irektør Mayntz P etersen sig nødsaget til at tage sin A fsked efter i lang T id at have kæmpet mod svær Sygdom . Han var Chef genn em m ange Aar, idet han b lev udnævnt ved Professor Hannovers A fgang i 1912. Hans rolige og retsind ige Væ sen havde stor B etydn ing for S tatsprøveanstaltens V irke i de van sk elige Krigsaar og den følgende T id. D et var Mayntz P eter­ sen s Arbejde, som kom til at præge Statsprøvean stalten s n y e B y g ­ n ing. Som h an s E fterfølger udnævn tes A fd elingsingen iør O. E. Schjerbeck (1. November 1924), og sam tid ig b lev Ingen iørassisten t H. Hagens udnæ vn t til A fd eling sing en iør for Statsprøveanstaltens T oldafdeling. E fter i 30 Aar at have været knyttet til Statsprøveanstalten, først som Chef i 16 Aar, derpaa som Form and for S tatsprøvean­ stalten s B estyrelsesraad i 13 Aar, afgik Professor Hannover d. 1. April 1925 som Form and, og H andelsm in isteriet udnævnte P ro ­ fessor P. O. Pedersen til H annovers Efterfølger. S tatsprøvean stal­ ten er Professor Hannover m egen Tak skyldig; han s Arbejdsevne var em inen t, og h an s Ind sigt i Materialer og deres P røvn ing var m eget stor. Professor Hannover kendte alle Materialprøvere af B etydn ing i Ind - og Udland, og han knyttede igenn em de m ange Aar paa Statsprøvean stalten en Række F orb indelser til Udlandets P røv e­ anstalter, som Statsprøvean stalten den Dag i Dag er taknem lig for. S tatsprøvean stalten s store Grundareal b lev samm e Aar regu le­ ret saaledes, at F orm en b lev forbedret, idet sam tid ig en Gade (Bar- d en fleth sgad e) b lev ført g enn em det om liggende Terræn. Senere b lev der paa de om liggend e Grunde bygget dels en Skole, dels en større B eboelsesejendom (h enh o ld sv is i 1926 og 1934). I 1927 var der en Mulighed for, at Kontrollen m ed Guld- og S ø lv ­ arbejder, det saakaldte Guardein-Arbejde, kunde overføres til S tats- prøveanstalten, og n ogle F orhand linger b lev ført m ed H and elsm in i­ steriet i den An ledn ing. A fd eling singen iør E. Høeg havde af samm e Grund L ejligh ed til ved en R ejse til London og Paris at studere de der anvendte n y e Undersøgelsesm etoder for Metaller m ed sæ r­ lig t H enb lik paa Probering, ligesom Analyser i øvrigt af f. Eks. Møntlegeringer b lev studeret, m ed H enb lik paa en forestaaende løbende Kontrol m ed Møntmetaller for D en kongelige Mønt. Guar­ d ein -A rbejd et b lev ikke overført til Statsprøveanstalten, m en b lev en selvstænd ig V irk somhed under H andelsm in isteriet. Samm e Aar optoges for F oren ingen af Fabrikanter i H errekon­

19

fek tion sb ran ch en Undersøgelser vedrørende A d sk illelse af gode og daarlige T ekstilvarer, m ed H enb lik paa H ind ring af \ arer und ei en v is Kvalitet. I 1928 frem satte F in a n sm in ister iet Forslag angaaende S ta ts­ p røvean stalten s Kontrol m ed D en kongelig e Mønts udm øntede Guldmønters og M edaillers H old ighed . E fter Overenskom st af 5. Januar 1929 paabegynd tes K ontrollen d. 1. April 1929 og har b e- staaet siden. Samm e Aar, i Januar, b lev udarbejdet F orslag til en stort an ­ lag t P røvn in g af Midler mod træødelæggende Organismer, id et der ind led tes et Samarbejde m ed D an sk Ingen iørforen ing og A kad e­ m isk Arkitektforening, som havde foran led iget Forslaget. R esu l­ tatet b lev negativt, id et der trods en v is økonom isk B istand fra M yndighedernes S ide ikke b lev E n igh ed om P røvn in gen s S tør­ relse og T ilrettelæggelse, h v ilk et var k edeligt, da der var gjort et stort Forarbejde. I 1928, i Juni, forespurgte U nd erv isn ing sm in isteriet, hvorvid t Statsprøvean stalten kunde paatage sig Kontrollen m ed Papir, Blæk m. m. til Brug i S tatstjenesten , som S tatens tekn iske Bureau h id til h avde udført. E fter forsk ellige F orhand lin ger gik Sagen i Orden, og efter H and elsm in isteriets Overenskom st m ed U nd er­ visn in g sm in isteriet overgik Kontrollen m ed Statens Papir og B læk til S tatsprøvean stalten d. 1. Januar 1930. Statsprøvean stalten o p ­ rettede i denne A n ledn ing et Papirlaboratorium , som sam tid ig b lev Ind rettet til A fprøvn ing af T ekstiler, og har sid en arbejdet m ed Undersøgelser af Papir og T ekstiler, saavel for Myndigheder som for private. I 1931 havde Statsprøvean stalten den Sorg at m iste B rand in ­ spektør, C ivilingen iør R. W ie se bland t sin e Medarbejdere. W iese havde i m ere end 20 Aar foretaget A n stalten s m etallografiske A r­ bejde og var en stor D ygtigh ed paa dette van sk elig t tilgæ ngelige Omraade. W iese afgik ved Døden d. 10. Februar 1931 efter nogen T id s Sygdom . A fd elingsingen iør H. Hagens, T o lda fd eling en , fungerede til 29. Februar 1936 og efterfu lgtes af C ivilingen iør Ella Saabye. I Jun i 1932 fik Statsprøvean stalten M inisteriets T illad else til at købe en m eget stor 100 ts U niversalprøvem ask ine. D enne b lev op stillet ca. 1 Aar efter og kostede in clu siv e F undam en t godt 20,000 Kr. Maskinen er hydrau lisk , er hurtigvirk ende og har stor T ræk- og Tryklængde.

20

For »Dansk Brandværns Kom ité«, oprettet i 1929, som gennem A arene stad ig har forøget sit A rbejdsfelt og sin Indflydelse, har S tatsprøvean stalten i Aarenes Løb udført en stor Mængde B rand ­ forsøg. D isse tog Fart omkring 1934, h v ilk et Aar flere forskellige B yggem aterialers Forhold over for Brandpaavirkning b lev a f­ prøvet. D en 6. Oktober 1934 afgik D irektør Schjerbeck ved Døden, og i hans Sted b lev A fd eling singen iør Løventhai konstitueret og blev udnævn t d. 1. Februar 1936. D irektør Schjerbeck havde især haft B etydn ing for Statsprøvean stalten som Organisator af T old a fd e­ lin gen og de dertil hørende Arbejder, ligesom han gjorde et stort Arbejde for Statsprøvean stalten s Kontrol m ed Statspapir. Som A fd elingsing en iø r for den b yggetekniske A fd eling udnæ vn ­ tes C ivilingeniør Ib Hvidberg d. 1. April 1936. Han afgik d. 28. Februar 1938 og efterfu lgtes af C ivilingeniør Johs. Andersen, der udnævn tes til A fd elingsingen iør d. 1. April 1938. Af Arbejder i 1934 kan nævnes O p stillingen af en Vægtkontrol- m a sk ine for Autom obilvægte, hvor Fæ rd selspolitiets Vægte stadig senere er kontrolleret Aar for Aar. Senere er udført tilsvarende Kontrolprøvninger af Specialvæ gte for F lyvem ask in er. Ifølge Lov. af 19. D ecember 1935 oprettedes efter nogen T id s F o r­ h and lin g af de interesserede Parter Statens Materialprøveraad, h v is Arbejde bestaar i at staa til Raadighed for M inisterierne i Spørgsm aal vedrørende Statsprøvean stalten og andre af Staten drevne eller understøttede Materialprøvelaboratorier, for saa vidt angaar M aterialprøvning og Materialundersøgelser. Som F ø lge af Oprettelsen af Statens Materialprøveraad b lev Statsprøvean stalten s B estyrelse ophævet i S lu tn ingen af 1935. Statsprøvean stalten find er paa dette Sted L ejligheden inde til at takke B estyrelsesraadets Medlemmer for det udmærkede og g n id ­ n ing sfri Samarbejde, Aarene bragte, og for de m ange Impulser af teknisk væ rd ifuld Art, R aadsm edlemm erne i T iden s Løb gav S tatsprøveanstalten. I sæ rlig Grad er S tatsprøveanstalten P ro fes­ sor H. I. Hannover, Form and for Bestyrelsesraadet fra 1. Ju li 1896 —9. September 1903 og fra 27. Januar 1912—1. April 1926, P ro ­ fessor N. Steenberg, Form and fra 9. September 1903—1. April 1909, Geheim ekonferensraad G. A. Hagemann, Form and fra 1. April 1909—27. Januar 1912 og Professor P. O. Pedersen, Form and fra

21

Statsprøveanstaltens Ekspeditionskontor.

22

1. April 1926— 19. D ecember 1935, Tak skyldig. De stilled e alle deres E rfaringer som frem ragende V id en skab smænd og T ekn ikere til Statsprøvean stalten s Raadighed. Statsprøvean stalten s Kontor er i de m ange Aar, sid en 1900, ledet af Frøken E. Ussing, der som A n stalten s Bogholder og Kasserer har fu lgt S tatsprøvean stalten s Vækst paa nærm este Hold, og h v is ek semp lariske Arbejde har været og stadig er til stor Gavn for Anstalten. I de sid ste Aar før Krigen var Arbejdet paa Statsprøvean stalten præget af rolige Forhold. Der b lev ikke taget n ye A rbejdsom raa- der op af større B etydn ing. Arbejdsmængden var sv in gend e og var i nogen Grad berørt af Forhold en e ude paa de store F orb ere­ delsesp ladser til Krigen. Under selve Krigen, og efter 9. April 1940, b lev Statsprøvean stalten s Arbejde i høj Grad berørt af de æ n ­ drede Forhold. Der b lev ikke udført Undersøgelsesrækker, m en Statsprøvean stalten optoges mere og m ere af Kontrolarbejde, idet f. Eks. Kontrollen m ed Sæbe og andre V askem id ler for D irek tora­ tet for V areforsyningen paabegynd tes 1. August 1941, og Kontrollen m ed Materialer til Skotøj sam tid ig b lev forøget væ sen tlig for H an ­ d elsm in isteriets Skotøjsudvalg. F or T oldvæ senet b lev undersøgt en Række Varer til Udførsel, f. Eks. Kunsthonn ing. Sam tid ig b lev der i høj Grad Brug for A fprøvn ing af Materialer, og S tatsprøve­ an stalten fik et Par Aar m eget at bestille, efterhaanden som k u ­ rante Varer gik ud, og Fabrikkerne skulde benytte Materialer, de ikke kendte, og som det derfor var nødvend igt at prøve in d gaa - ende, før de anvendtes. D ette P røvn ingsarb ejde bestod i A fprøv­ n ing af P lader, Stænger og Rør af S taal og andre Metaller, som i T idens Løb var h en lagt paa Lagre rundt omkring, og som m an efterhaanden ikke kendte M aterialekonstanterne for. E fterkrigstiden har medført, at den m eget store A rbejdsmængde under Krigen er sunket noget. Efter 5. Maj 1945 var Arbejdet et Par Maaneder om trent h elt stillestaaende, h v ilk et form en tlig skyldtes Glæde og F erie rundt omkring i Fabrikker og V irksomheder oven paa de svære Aar. A rbejdsmængden er i Ø jeblikket stærkt sv in ­ gende, svarende til de van sk elige Forsyn ingsforhold , og til at Byggevirksom heden ikke endnu er komm et rigtig i Gang. Forøget B eskæ ftigelse i B ygg e- og Indu strifagen e v il efter alt at dømme give Statsprøvean stalten m eget at b estille.

23

D er er ikke i oven staaende berørt ret m eget af det daglige A r­ b ejde paa Statsprøvean stalten . D en s H ovedarbejde er det stad igt løbende P røvn ingsarb ejde, fortrin svis af normmæ ssig Karakter. Hver D ag frem stilles og trykkes der C em en t-og Betonprøver, og h ver D ag komm er der Prøvestænger af S taal og andre Metaller ind til P røvn ing for Styrke. T o lda fd elin g en udfører hvert Aar 2000-3000 forsk ellig e P røvn in ger og Undersøgelser, og af P ap ir- Undersøgelser for S tatspapirets V edkomm ende komm er der en stor Mængde Prøver ind h vert Aar. L igeledes virker B rand ­ a fd elin g en m ed stadigt løbende Undersøgelser. Under Krigen var A fp røvn ingen af brandbeskyttende M idler (paa Grund af K rigs- Brand fare) n a tu rligv is af Interesse, og E fterkrigstiden s Brug af de m ange Træbarakker har ligeled es stim u leret In teressen for Brandprøvning. Af n yere Maskiner paa S tatsprøvean stalten kan næ vn es en Ma­ sk in e for Svingn in gsp røvn ing (V arigh ed sp røvn ing ) af Metaller og andre Materialer, F abrikat L osenhau sen , en 20 ts S v in g n in g s- p røvn ingsm ask ine, som kan arbejde m ed F rekvenser 750, 1000, 1500 og 2000 h ele sinu sfo rm ig e Sv in gn in g er pr. Minut. — D enne Maskine, der er S tatsprøvean stalten s m est kostbare (op stillet for i a lt ca. 52.000 Kr.), er den en este større S v ingn in g sp røvem ask in e af h elt m oderne T yp e h er i Landet, og der er ved dens H jæ lp sid en O p stillingen i 1942 udført en stor Mængde in teressan te Prøvn inger paa m ange forsk ellige Materialer, f. Eks. Krum tappe, svejste S ta a l- m aterialer m . m. D esuden har Statsprøvean stalten til sit m eta lk em isk e Labora­ torium i 1944 m odtaget og op stillet en Spektrograf m ed T ilbehør, F abrikat Fu ess, Berlin, ved H jæ lp af h v ilk en Statsprøvean stalten paa langt hurtigere og sikrere Maade end tidligere er i Stand til at foretage Undersøgelser for Spor og sm aa Mængder af Metaller i Legeringer. Spektrografen har kostet ca. 20.000 Kr. op stillet, og til dens Anvend else er der i den m etalkem iske A fd eling in stalleret et Mørkekammer. fulgtes af Direktør Gerhard Hansen, der forud var Chef for S ø ­ værnets Prøvean stalt sid en 1939 efter at h av e været knyttet til d enne V irk som hed sid en 1924. D irektør Løventhai var S tatsprøve­ an stalten s Chef genn em de første van sk elige Krigsaar og gjorde et stort Arbejde for Statsprøvean stalten i denne Periode. Sam tid ig

1. November 1943 tog D irektør Løv en tha i sin A fsked og efter­

24

Direktør Gerhard Hansen.

udarbejdede han P lan er for en U dvidelse af S tatsprøveanstalten, som i T iden s Løb paa m ange Omraader har saa lid t P lad s, at en Udvidelse er paakrævet. U dvidelsen var tænkt som en Bygn in g paa langs ind i Statsprøvean stalten s Grund, vinkelret paa den n uvæ ­ rende Maskinhal, og indeholdend e dels et m oderne Brandprøv­ ningslaboratorium , dels en A fd eling for P røvn ing af Betonvarer og Betonrør, dels en A fd eling for P røvn ing af B eholdere til k om ­ prim erede Luftarter. B randbygn ingen sku ld e optage den Række a f store Ovne, i h vilk e Brandprøvningen i T id en s Løb er foretaget, og som er beliggend e i fri Luft, h v ilk et natu rligvis ikke er uden Ind flyd else paa Resultaterne. T il Indretningen af B randlaborato­ riet havde Statsprøvean stalten den Glæde, at der b lev lovet den et B idrag paa 50,000 Kr. fra B ygn in gsb rand forsik rings-F oren in gen . Desværre hindrede Krigen Paab egynd elsen af den paatænkte U d ­ v id else, som i Principp et var bevilget i 1942, selv om Sagen ikke b lev ført h elt til Ende. Udvidelsen er i de sid ste to Aar taget op til en videre Und ersø­ gelse, og det er Statsprøvean stalten s Haab, efter at Forhold en e nu er gennem arbejdet nærmere, at den haardt tiltrængte U dvidelse af S tatsprøvean stalten s forsk ellige A fdelinger i Løbet af kort T id

25

m aa b liv e en R ealitet, til Gavn for M aterialprøvn ingen og for dansk Indu stri. S tatsprøvean stalten er m ang e M ennesker og In stitu tion er Tak sk yld ig for In teressen genn em Aarene. En varm Tak rettes t Ministeriet for Handel, Indu stri og Søfart for aldrig sv ig ten e V e lv ilie og In teresse over for de m ange P rob lem er af m eget for­ sk ellig N atur genn em Aarene. L igeled es er S tatsprøvean stalten Statens Materialprøveraad Tak sk yld ig for den Interesse, aa e stadig har v ist An stalten i de forløbne Aar.

I J u n i 194-6.

26

P. Gert Sørensen. Om Statsprøveanstaltens Maskiner og Apparater. T il de m ange forsk ellige Prøvn inger, som udføres paa S ta ts- prøveanstalten, anvendes et stort Antal Maskiner og Apparater. I Aarenes Løb har det m ed M ellemrum været n ødvend igt at an ­ skaffe n ye Maskiner, dels sim p elthen fordi A rbejdsmængden og An stalten s Omraade b lev større, m en ogsaa fordi de gam le M aski­ ner b lev forældet, f. Eks. ved V ed tagelse af n y e Prøvn ingsregler. De gam le Maskiner har dog ofte været fyldestgørend e til nogle Undersøgelser og har derfor faaet Lov til at b liv e staaende ved S iden af de nye. Undertiden har det været nødvend igt for A n sta l­ ten selv at udføre Maskiner til sp ecielle Undersøgelser, en ten af økonom iske Grunde, eller fordi der ikke i H andelen fand tes Ma­ skiner, som var egnede til det paagæ ldende Form aal. I T id en s Løb er der b levet udført en lang Række af den S lags h jemm elav ed e Forsøgsop stillinger, som ikke glim rer ved deres Skønhed, frem ­ stillet som de er af gam le H ju l og Skruer fra An stalten s v elfo r­ syn ed e Brokkasse, m en som har kunnet løse de foreliggend e Op­ gaver. De fleste er dog efter Brugen atter b levet hugget op, m en enkelte har v ist sig at virke saa tilfred sstillend e, at de stad ig væk anvendes. A n tallet af Maskiner og Apparater er af d isse Grunde efter- haand en blevet stort. I Statsprøvean stalten s M askinhal staar g am ­ m elt og ny t m ellem h inanden , saaledes at det h ele m aaske ved en overfladisk B etragtning ser noget broget ud, h v ilk et fremhæves yderligere af den P lad sm angel, som næ sten overalt gør sig gæ l­ dende. En nøjere Gennem gang giver dog et lærerigt B illed e af M aterial­ prøvn ingens Kaar her i Landet genn em de sid ste 50 Aar. T il B e ­ ly sn in g h eraf skal ganske kort om tales nogle enkelte Eksempler.

27

Om den gam le T in iu s O lsens U n iversalprovem ask ine, »T iniu s«, som vi i d aglig Tale kalder den, er der i Aarenes Lob sagt m ange V ittigh ed er og Spottegloser. D en er absolut heller ikke m oderne og kunde i høj Grad trænge til at b live afløst af en hurtigere og m indre indv ik let Trækprøvemaskine. Men det bør ikke glemm es, at »T inius« har været den bedste af A n stalten s Maskiner og den, som i Aarenes Løb har ind tjen t de største Beløb til A n stalten s Kasse. A llerede i 1909, da Statsprøvean stalten s daværende D irektør, nu afdøde Professor H. I. Hannover, i en M eddelelse redegjorde for A n stalten s V irksomhed under Ingen iørforeningen, h ed det om d enne M askine1): »I 1897 skænkede en an onym Velgører Ingen iørforen ingen en Jæ rnprøvem askine til Statsprøvean stalten . E fter m ange Overvejelser b eslu ttedes det at købe den hos T in iu s O lsen i P h ilad elph ia, hvad Anstalten ikke har fortrudt, idet m an dér fik en fortræ ffelig Maskine, der nu efter næ sten 12 Aars Brug, hvori den er anvendt til ad sk illig e T u sind e Prøver, er lig e saa god som den Dag, da den b lev modtaget.« H ertil v il det v ist være tilstræ kkeligt at føje, at M askinen endnu i Dag anvendes til P røvn in g af ca. 90 % af sam tlige Træk­ prøvestænger af S taal og desuden til ad sk illige andre af de d ag ­ lige Prøvninger, sam t at A n stalten s andre Maskiner ikke m ed H en syn til n øjagtig B ela stn in g san g iv else overgaar gam le »T iniu s«. Som Ek sem p el paa en h jemm elav et Maskine skal nævnes S lid - p røvem ask inen til L inoleum o. 1., konstrueret og udført omkring 1924 af An stalten s Værkmester, Ingen iør H. W in ck elm ann , som en Forbedring af en i 1900 af Hannover an givet Metode. Køn er den ikke, m en den er ogsaa bygget alene ved H jæ lp af Borem a­ skine, F il og Nedstryger. D en anvendes stadig væk til S lidp røv ­ n in g af bløde Materialer, og en lign end e Maskine er senere b levet udført efter Statsprøvean stalten s til Oslo Materialprøveanstalt. A f de moderne Maskiner bør fremhæves den nye 20 -T on s P u lsa ­ tion sm ask in e til Træk, Tryk og B øjn ing fra Losenhau sen werk i Düsseldorf, op stillet i 1942. D en er sp ecielt indrettet til P røvn in g m ed varierende B elastn ing og kan ikke anvendes til a lm in d elig Trækprøvning. Der har i de sid ste Aar været fu ld t op af Arbejde for denne Maskine, og den har h id til svaret til Forven tn ingern e. !) M eddelelser fra Statsprøveanstalten fra Tidsrummet under „Dansk Ingeniørforening“^ Ledelse 1/7 1896 —% 1909, Kbh. 1909. 28

Endnu nyere er den store Kvarts-Spektrograf med Maaleprojek- tor fra R. Fuess i Berlin og tilhørende Mikrofotometer fra P. J. Ivipp & Zonen, Dell't, Holland. Disse Apparater er modtaget i 1944. Et Gnistaggregat, som samtidigt var bestilt, blev ikke leveret, hvor­ for Statsprøveanstalten til Spektrografen bar konstrueret et Gnist­ apparat paa 12 000 Volt eff., i Hovedsagen efter Feussners System. Senere er dette blevet suppleret med et Apparat til Fremstilling af Vekselstrømslysbuer ved lav Spænding med overlejret Højfrekvens til at holde Buen i Gang, samt Omformeranlæg til 60-100 Volt Jævnstrøm til Jævnstrømslysbue. I den forløbne Tid er der arbej­ det af fuld Kraft paa at skaffe de fornødne Erfaringer med denne meget hurtige Analysemetode. Paa de følgende Sider er gengivet en Række Fotografier af for­ skellige af Anstaltens Maskiner og Apparater, gammelt og nyt mel­ lem hinanden, bl. a. ogsaa de ovenfor omtalte. Skønt Billedserien langtfra omfatter alle Anstaltens Maskiner og Apparater, kan den forhaabentlig give et — omend kun over­ fladisk — Indtryk af alle de mange Hjælpemidler, Anstalten be­ nytter sig af for at kunne afgive teknisk uangribelige Prøvnings­ resultater.

29

30

31

3

32

10 Tons hydraulisk Presse med Haandpumpe til Prøvning af Betonrør, Stentøjsrør m. m.

Vibrator med variabel Amplitude og Frekvens til Støbning af Beton­ terninger, Sammenrystning af Materialer m. m.

33

3*

Frühling-Michaëlis' Prøveapparat til Træk- og Bøjeprøvning.

34

Skæremaskine med Karborundumskive til Udskæring af Prøvelegemer af Beton, Mursten o. 1.

Slidprøvemaskine System Dorry til Prøvning af Klinker og andre haarde Materialer. 35

Maskine til Slidprøvning af Linoleum o. 1., konstrueret og fremstillet paa Statsprøveanstalten.

36

37

tu

'

Ultratermostat, Temperaturomraade -h 60— + 150° C, Tolerance i 0,oi° C.

Brændselslaboratorium med Berthelot-Mahlers Kalorimeter til Bestemmelse af Brændværdi af fast og flydende Brændsel.

38

Spektrokemisk Analyse. Undersøgelse af Spektret i Maaleprojektoren.

39

Potentiometrisk Titrering.

Metalmikroskoper.

40

Apparater til Haardhedsprøvning (fra venstre Woxén-Mikrohaardheds- prøver, Rockwellapparat og Brinellpresse).

Slagværk til Kærvslag- prøvning med maksimal Slagenergi 15 kgm.

41

Zeiss-Mikrofotografiapparat, Forstørring indtil 1000 X

42

43

E. Ussing.

Oversigt over Ind tæ g te r og An tal af Undersøgelser.

I efterfølgende Tabel og grafiske Fremstilling er givet et Billede af Variationerne i Statsprøveanstaltens Indtægter fra 1896—1945/46. Den i 1908 begyndende Stigning i Indtægterne hidrører fra, at Anstalten paa dette Tidspunkt blev Konsulent for Toldvæsenet. I Aarene 1912, 1917, 1919 og 1941 blev Anstaltens Takster paa Grund af forøgede Udgifter dels til Lønninger, dels til Forsøgs­ materiale, Reagenser etc. forhøjet med visse pCt. Endvidere er Indtægterne blevet forøget noget, ved at Anstalten i 1929 fik over­ draget den tekniske Kontrol ved Den kgl. Mønt og Kontrollen med Skrive- og Trykpapir til Brug i Statstjenesten. I de sidste 5 Aar har Indtægterne været ret ensartede, bortset fra Finansaaret 1943/44, i hvilket den store Mangel paa nye Mate­ rialer gav Industrien særlig Anledning til Undersøgelser af gamle, ligesom Krigsforhold i øvrigt var medvirkende til at give en ret betydelig Stigning.

44

Statsprøveanstaltens Indtægter og Antal af Undersøgelser fra 1896 -1946

Indtægter

Antal Prøver

Tidsrum

Material- under­ søgelser

Told­ under­ søgelser

Material- under- søgelser

Told­ under­ søgelser

I alt

I alt

Kr.

Kr.

Kr.

ca.

ca.

ca.

xh 1896-31/i21897 11591

11591 9442 10282 14612 16064 14080 13452 12451 19819 16125 18301 30042 31780 34109 38830 36330 43796 38935 45844 49478 59880 90544 96834 80186 82838 65864 74349 81524 75137 80022 84677 84477 74510

810 1210 710 2480 1720 1330 1400 1370 1880 1840 2120 2400 3220 2600 2410 2870 2450 2250 3480 2580 4130 6610 5320 4390 2940 3780 5100 7360 4410 4430 6490 5920 8060 7620 5990 5730

810 1210 710 2480 1720 1330 1400 1370 1880 1840 2120 2465 3695 3100 2825 3545 4165 4220 5545 3495 4495 7010 6865 5690 5500 6635 8230

1898

9442 10282 14612 16064 14080 13452 12451 19819 16125 18301 24542 26280 26809 29130 26630 34096 29235 36144 39778 22692

99

1900

1 2 3 4 5 6 7

V4-31/l2

1/4-3Vi2

8

2250 24942 6390 35302

65

Vi 1909-31/3 1910 28912

475 500 415 675

Finansaar 1910/11

5500 5500 7300 9700 9700 9700 9700 9700 9700

11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 29/30 30/31 31/32 32/33 33/34 34/35 35/36 36/37 37/38 38/39 39/40 40/41 41/42 42/43 43/44 44/45 45/46

1715 1970 2065 915 365 400 1545 1300 2560 2855 3130 3145 4135 4390 3875 3605 3750 4000 3330 2240 2060 1955 2590 2600 2620 2690 1990 1990 2020 1615 1330 1300 1145

46780 13100

86070 16500 102570

74044 16500 80334 16500 63686 16500 66338 16500 49364 16500 53349 21000 60524 21000 54137 21000 59022 21000 63677 21000 63477 21000 53510 21000 61625 21000 67047 21000 63629 21000 58671 21000 75412 21000 71283 21000 71516 21000

10505 8545 8820 10365 9525 11810 11620 9320 7970 12320 11425 11720 12430 10210 20750 21750 18050 20050 19550 26220 14900 22745

82625 10260

88047 84629 79671 96412

9470 9130 9830 7590

86049 21000 107049 18060

92283 19760 92516 16060

96237 25200 121437 18030 101779 25200 126979 17935 148426 25200 173626 24890 102614 25200 127814 13600 102685 25200 127885 21600

45

46

E. Høeg.

K on tro l med Staalbeholdere. En særlig Gren inden for Statsprøveanstaltens Virksomhed om­ fatter Kontrollen med de mange Tusinde Staalbeholdere til T rans­ port af komprimerede, fordraabede og under Tryk opløste Luft­ arter, der anvendes saavel inden for de forskellige Brancher af Industrien og Haandværket som af f. Eks. Brandvæsenet, Red­ ningskorpsene, Hospitaler, Tandlæger, mange Laboratorier o. a. Endskønt saadanne Beholdere allerede blev anvendt i Udlandet omkring 1886, altsaa for ca. 60 Aar siden, og faa Aar efter ogsaa kom i Brug her i Landet, gik der dog det meste af 30 Aar, inden man blev klar over Nødvendigheden af en stadig Kontrol med disse. Oprindelig fandtes der her i Landet kun i Statsbanernes Gods­ befordringsreglement en i Overensstemmelse med den internatio­ nale Jernbaneoverenskomst vedtaget Bestemmelse om, at saa­ danne Beholdere kun blev modtaget til Befordring med Banerne, naar de var underkastet en Trykprøvning med et indvendigt Vandtrvk paa iy 2 Gange Fyldningstrykket. Der blev i Henhold hertil allerede den Gang nu og da foretaget saadanne Trykprøv­ ninger paa Statsprøveanstalten. Den egentlige Aarsag til, at man ikke ansaa det for nødvendigt at indføre en effektiv Kontrol med Beholderne, var vel nærmest den, at Beholderne, som alle blev indført fra Udlandet, blev leveret med Prøveattester, der viste, at de var underkastet det i Udlandet lovbefalede Prøvetryk og var fremstillet af dertil egnet Materiale, i Forbindelse med, at der saa godt som aldrig skete nogen større Ulykke under Transporten og Brugen af Beholderne. I 1915 indtraf imidlertid paa Dansk Ilt- & Brintfabrik A/S’ I"abrik paa Englandsvej en større Eksplosionsulykke, den første af sin Art her i Landet, der ødelagde største Delen af Fabrikken, idet der eksploderede 2 Staalbeholdere, hvoraf den ene ved en

47

4

Undersøgelse paa Statsprøveanstalten viste sig at have ret betyde­ lige Valsefejl, der strakte sig over ca. Vs af Beholderens Længde og trængte ca. Vé af Godstykkelsen ind i Staalet, medens den an ­ den var saa tynd i Godset, at den ved Trykprøvningen sandsynlig­ vis havde været paavirket til over Flydegrænsen, idet denne ved Trækprøvningen fandtes at ligge ved ca. 80 % af Staalets Brud- grænse. Denne Eksplosionsulykke, hvorved der heldigvis ingen Menne­ sker kom alvorligt til Skade, bevirkede, at de Bestræbelser, der hidtil af og til havde været fremme for at faa indført en betryg­ gende Kontrol med saadanne Beholdere, nu kunde fremføres med større Vægt over for Myndighederne. I Sommeren 1915 fremsendte Handelsministeriet i den Anled­ ning en Forespørgsel til Statsprøveanstalten vedrørende en even­ tuel Indførelse af tvungne periodiske Trykprøvninger af Ilt- og Brintbeholdere, hvilket blev anbefalet af Statsprøveanstalten, der dog henstillede, at der ogsaa blev medtaget Beholdere til andre Luftarter. Først 2 Aar efter, i Juli 1917, blev Sagen paa ny frem­ sendt til Udtalelse paa Anstalten, der paa det Tidspunkt havde foretaget i alt ca. 250 saadanne Trykprøvninger af forskellige Be­ holdere efter de foran omtalte Bestemmelser i Statsbanernes Gods­ befordringsreglement. Statsprøveanstaltens Forslag til Ministeriet gik ud paa, at Trykprøvningerne blev udført af Anstalten paa vedkommende Fabrikker, samt at Prøvningen tillige skulde om­ fatte en Maaling af Beholdernes Udvidelse under Trykprøvningen og en eventuel blivende Formforandring. Forhandlingerne resulterede i den i Henhold til Fabrikloven af 29. April 1913 af Indenrigsministeriet d. 27. Okt. 1917 udstedte »Bekendtgørelse om Indretningen af transportable Beholdere for sammenpresset Ilt og Brint samt om Indførelse af tvungne Tryk prøver for saadanne Beholdere«. Efter denne Bekendtgørelse skulde enhver saadan Beholder hvert femte Aar trykprøves af Statsprøveanstalten med et indvendigt Vandtryk paa 1V2 Gange Fyldningstrykket, der ikke maatte over­ stige 200 ato, idet der samtidig skulde foretages en Bestemmelse af den eventuelle blivende Formforandring. Beholdeie, der blev indført fra Udlandet med Attest og Stempling fra en af Direktora­ tet for Arbejds- og Fabriktilsynet anerkendt sagkyndig Institu­ tion, kunde dog anvendes i en Periode af 5 Aar før I rykprøvning her i Landet. Efter Trykprøvningen skulde hver Beholder stemples

48