ForeningenSocialtBolibyggeri_1933-1941

gene, tilføjer lejlighedsvis boligtraditionen nyskabel­ ser, der langsomt, meget langsomt, accepteres af pu­ blikum og boligproducenterne. Men den klare og logiske forstaaelse af sammenhængen mellem levevil- kaar og boligvaner mangler i almindelighed baade hos publikum og de byggende. De store, af det offentlige støttede boligselskaber, har en pligt forud for andre byggende til at være fø ­ rende i udviklingen. De har midlerne, oversigts­ materialet, hele det administrative apparat, der kan undersøge og belyse de forhold, der er forudsætnin­ gen for boligstandarden. De har mere end andre pligten til ved konkurrencer eller paa anden maade at skaffe sig de bedste teknikere som raadgivere eller som arbejdsledere. O g de har pligten til, udover at konstatere de boligkrav, der er til stede, tillige at virke opdragende og vejledende paa publikum ved ogsaa at bringe boligformer paa markedet, som teoretisk er rigtige, men endnu ikke gennemprøvede. Et saadant synspunkt har dannet forudsætningen for denne konkurrence. Man ønskede at bidrage til ud­ viklingen af typer med mange kamre, typer for familier med mange børn, ikke udelukkende fordi efterspørgslen efter saadanne typer i de senere aar har været stigende (uden dog paa nogen maade at svare til det behov, der udfra en rigtig indstilling hos publikum bør være til stede), men ogsaa fordi man udfra en rigtig social forstaaelse ønsker at frem­ me udviklingen og udbredelsen af saadanne typer. Interessen for disse typer ligger i tiden, praktiserende arkitekter har længe arbejdet med dem uden dog i større udstrækning at faa dem udført. Og i arbejdet paa akademiet har de domineret i aarevis. Man forudsatte derfor, at en konkurrence vilde vinde tilslutning, men man havde næppe ventet saa stor en deltagelse, 650 projekter fordelt paa 189 del­ tagere, og heller ikke saa værdifulde resultater, som tilfældet maa siges at være. En stor del af forslag­ stillerne vandrer selvfølgelig ad banede veje, men langt den største del af de indsendte forslag viser forsøg paa at skabe nye typer. Mange af disse er en videre udvikling af de typer, der i de senere aar er dukket op i udlandet, lejlighedsvis ogsaa her­ hjemme. Enkelte er mere yderliggaaende og forud­ sætter en saadan ændring i vor traditionsmæssige levevis, at de ikke, ihvertfald foreløbig, kan tænkes gennemført. T o grupper dominerer stærkt, nemlig plantyper med gruppedeling af boligens rum i opholdsrum og sove­ rum, i mange tilfælde med smukt isolerede soverums­ grupper samlet omkring bade- og skabsrum, og plan­ typer med opholdsstuen som et centralrum, hvorfra der er adgang til de øvrige rum. Dette princip, der jo paa afgørende punkter er et brud med en af vore mest rodfæstede boligtraditioner: kravet om en for­ stue som adgang til saa mange stuer som muligt, har efterhaanden faaet stærkt fodfæste i lande, hvis boligsædvaner staar os nær, Tyskland og Skan­ dinavien. Udover disse to hovedgrupper kan forslagene deles i en hel række andre grupper, opdelt dels efter brugsmæssige egenskaber, dels efter tekniske forhold, f. eks. 1 Murstenskonstruktion. 2 Betonkonstruktion. 3 Stor husdybde. 4 Lille husdybde. 5 Skiftende hus­ dybde (karnapper). 6 Bærende tværskillerum. 7 Bæ­ rende længdeskillerum. 8 Fælles sanitære installatio­ ner for to eller flere lejligheder, samlet ved trappe. 9 Køkkeninstallationer for to eller flere lejligheder, samlet ved trappe. 10 Badeinstallationer for to eller flere lejligheder, samlet ved lejlighedsskel. 11 Alle

sanitære installationer spredt. 12 Typer med en kon­ stant konstruktiv og installationsmæssig kærne, be- staaende af trappe, køkken og baderum. 13 Længde- bebyggelser. 14 Parallelforskudt bebyggelse. (Zigzag bebyggelse). 15 T-form et bebyggelse eller andre for­ mer for vinkelbebyggelse. 16 Korsformet bebyggelse eller andre former for centralbebyggelse. 17 2 lej­ ligheder pr. trappe. 18 3 lejligheder pr. trappe. 19 4 eller flere lejligheder pr. trappe. 20 M idtkorri­ dor som adgang til lejlighederne. 21 Indvendig eller udvendig sidekorridor som adgang til lejlighederne. 22 Opholdsstue ved trappe. 23 Soverum ved trappe. 24 Opholdsstue paa langs af huset. 25 Opholdsstue paa tværs af huset. 26 Køkken samme side som trappe. 27 Køkken modsat side af trappe. 28 For­ skudte etager. 29 2 etagers typer. Hver type kan i almindelighed rubriceres som hjem­ mehørende i to eller flere af de anførte grupper. Gruppedannelsen giver en række snit, saavel paa langs som paa tværs gennem typematerialet. A t op ­ hænge dem paa udstillingen eller gengive dem her efter gruppedeling vil derfor kun være muligt i store træk. Ved præmieringen har man søgt at faa saa mange som muligt af de anvendelige grupper repræ­ senteret, og planerne gengives her i den rækkefølge, i hvilken de er præmierede. Forslagene viser i hvor høj grad, der i de fleste til­ fælde er en uundgaaelig konflikt tilstede mellem de teknisk-økonomiske krav og de brugsmæssigt fordel­ agtige løsninger: den billige store husdybde, der ofte nødvendiggør daarligt formede rum, omvendt den dyre lille husdybde, der muliggør smukke godt be­ lyste rum, de koncentrerede, økonomisk fordelagtige sanitetsinstallationer, der vanskeliggør den brugsmæs­ sigt ønskede adskillelse af bad og køkken, maaske ogsaa af bad og w c og fordyrer den brugsmæssigt fordelagtige placering af bad og paaklædningsrum sammen med soverum, de lydisolationstekniske krav, der virker i samme retning som de økonomiske osv. I hvor høj grad disse krav skal dominere i forhold til hinanden maa afhænge af den enkelte plans ka­ rakter. Ved præmieringen er fortrinsvis udvalgt de planer, der paa en rimelig maade balancerer mellem disse modgaaende krav. I ganske enkelte tilfælde har man præmieret forslag, der var saa brugsmæssigt for­ delagtige, f. ex. ved soverumsgruppering, at man til gengæld mente at burde finde sig i de dyre spredte installationer. At de konkurrerende i høj grad har beskæftiget sig med denne modsætning fremgaar iøvrigt af, at mange har vist alternativer, der illustrerer disse forhold, f. eks. forslag 107 A og B, der med ringe plan­ ændring viser to forslag, et med fælles installation for de to lejligheder og et, hvor installationen er samlet indenfor den enkelte lejlighed. Et andet exempel blandt flere er forslag 53, der har en over­ ordentlig smuk rumgruppering med velformede rum, men hvor man dog utvivlsomt vil mene, at det er en forringelse af planen, at badet af installations­ økonomiske grunde ligger ved køkkenet. Konsekven­ sen af en soverumsgruppering maa blive, at badet og­ saa hører til der. Utvivlsomt vil erkendelsen af vær­ dien ved planens opdeling i rumgrupper blive kon- kurencens største resultat. Indenfor den gruppe fin­ des de fleste forslag. Første- og anden-præmiefor- slagene hører i udpræget grad hjemme i denne gruppe og hævder sig stærkt, maaske er de rigelig store, men til gengæld er hvert rum velformet og paa plads. Ogsaa et par andre forslag med denne opdeling kan 99