ForeningenSocialtBolibyggeri_1933-1941

ebbe ud, maaske ikke mindst takket være „Kritisk R ev y “ s kritik. Opfattelsen af huset som facade a f­ løstes af en stærkere fornemmelse af huset som „klum p“ videre til huset som genstand, som kon­ struktion. Facadehuset med den overvejende interesse for de rumlige virkninger havde sat sig sin pragt- fuldeste blomst i Politigaarden, som i virkeligheden er karréen forfinet og kultiveret indtil det umenne­ skelige i planens udformning med de mange skæve og forvredne hjørner, der skulde form idle overgan­ gen til den cirkelrunde gaards facade. Udviklingen skyldes heller ikke lovgivningen, der som bekendt næsten altid kommer haltende bagefter. Den nye byggelovs bestemmelser om lysafstand og byggehøjder, der ikke længere, som tidligere, blot er dikteret af gadens bredde, er saaledes ganske sikkert direkte et resultat af, at de nye boligkvarterer ikke længere er randbebyggelse mod omliggende gader, men bestaar af enkelte fritliggende huse. T il gen­ gæld maa det indrømmes, at Københavns kommune, dels gennem byplanafdelingen, dels gennem magi­ stratens anden afdeling ved salg af egne grunde, har haft en betydelig indflydelse paa den lavere bebyg­ gelsesgrad i de nye kvarterer. Men den dybereliggende aarsag til udviklingen ligger her som andre steder i den økonomiske udvikling. Tidligere var det almindeligt, at en bygherre bygge­ de et par opgange i en karré i det net af gader, som var fastlagt fra stadsingeniørens kontor. Den stigen­ de koncentration af kapitalen og bankernes beher­ skelse af alle industrigrene (ogsaa byggevirksomhe­ den) og paa den anden side de kooperative og sociale boligselskab i voksende størrelse medførte, at en enkelt bygherre kunde overkomme at bebygge større arealer med mange hundrede lejligheder paa een gang, eller i hvert fald efter en fastlagt plan, i flere byggeafsnit. Dette gav naturligvis mulighed for en friere udformning uden hensyn til de eksisterende gader og veje. Befolkningens stigende krav til lys og luft og en vis mellemklasses økonom isk øgede beta­ lingsevne gav samtidig stødet til en bedre, friere, mere bekvem udformning af huset. Det er ikke uden interesse at konstatere, at netop i H olland, hvor de imperiale indtægter tillod ogsaa de øvre lag af ar­ bejderklassen at have nogenlunde god levestandard, blev de nye bebyggelser først udviklet, ogsaa som ar­ bejderboliger. Den tekniske udvikling af centralvarmeanlæg og ma- skinvaskerier med centrifuger og tørreapparater betød ogsaa en lettelse for den kommende parkbebyggelse. Der blev f. eks. bedre plads i kælderen, saa man kunde placere meget af det rod, som ellers havde skæmmet gaardinteriørerne, i særlige cyklekældere, skarnkasserum og kæ lder-„gaard“ w. c.er. Produktio­ nen af varme i store centrale varmeanlæg fælles for hele anlægget har igen medført, at centralvarmen

Soibestraallng ved bebyggelse parallel med Lyngbyvej.

---------¡— f'

--------

;9,00

9,oo

////*

paa østfacaden naar de vinduer skygger

Jan.Febr.Marts Apr.Maj Juni Juli Aug.Sep.Okt. Hov.Dec.

Undersøgelse af belysningsforholdene ved en stokbebyg­ gelse i R y p a r k e n . Der er vist to yderligheder, 1 med 40 m fri afstand mellem husene, og II med 27 m mellem stokkene. Den lodrette skravering angiver det tidsrum, hvor nabo­

huset vil kaste skygge paa vinduerne i Stueetagen. Lignende undersøgelser blev foretaget med et alternativ, der vendte stokkene vinkelret paa Ole Nielsens Vej. Under­ søgelsen viste, at med fladt

tag vilde der hver dag være lysfra 3/-J til l 1/ 2 time længere ( end med højt tag) paa stueetagens vinduer.

R y parken 1:5000. Københavns I V grund­ kreds. Bygherre: A S Ryparken og Socialt Boligbyggeri. Arkitekter: Poul Baumann, Ed­ vard Heiberg og Karl Larsen, Fr. Wagner. Bebyggelsesplan 1931: 3 etager med h øjt tag. Fri afstand min. 26, 5 m., max. 64. U d n y ttelsesg ra d : 0, 61.

14