ForeningenSocialtBolibyggeri_1933-1941

sigtsarealet dobbelt, baade fra de sydvendte og de vestvendte Vinduer. Princippet er med en endnu stærkere udnyttelsesgrad anvendt i forslaget til be­ byggelse paa Husarkasernens grund. Overhovedet tror jeg, at den alt for stive anvendelse af stokbebyggelsen med parallelle stokke maa undgaas. I de senere bebyggelser, som f. eks. Socialt Boligbyg­ geris planer til Kantorparken og Bispeparken, har man da ogsaa prøvet at finde en mere tillempet og elastisk form, som udnytter den specielle grunds ejen­ dommeligheder og føjer sig mere efter terrænet. Parkbebyggelsen vil sikkert være fremtidens byggeri. Karréerne i deres gamle lukkede form kommer næp­ pe igen i boligbyggeriet, men udformningen vil efter min mening gaa ad to veje. Enten en stokbebyggelse tillempet efter den spe­ cielle grund med vinkelhuse eller huse, der er pla­ ceret, saa de frie arealer og store lysafstande ud­ nyttes dobbelt ved, at ikke alle huse ligger parallelt. I dette byggeri kan man tillade sig en noget mindre husdybde med deraf følgende fordele. Eller man vil gaa over til „punktbebyggelse“ . Det vil sige helt fritliggende huse med en enkelt opgang med lejligheder mod øst, syd og vest. Bebyggelses­ formen stammer vistnok fra le Corbusier og er gen­ nemført nogle steder i udlandet, blandt andet i Drancy ved Paris. Et forslag til bebyggelse paa Bellahøj af arkitekterne Magnus Stephensen & Knud Thorball er vistnok det første eksempel herhjemme. Ved en lavere bebyggelse vil man kunne bevare no­ get af det, som er villakvarterets charme, det frit­ liggende hus i haven. I Blidah er der en tilnærmelse til det. V ed en høj bebyggelse bliver husene nær­ mest som enkelte taarne med udsigt til alle sider, og paa grund af den store højde vil man da kunne til­ lade sig stor afstand mellem „taarnene“ og derved bevare landskabets naturlige karakter. Om bebyggelsen skal være høj eller lav kan disku­ teres og vil blive diskuteret. Sandsynligvis vil der blive bygget baade skyskrabere og rækkehuse. Ræk­ kehusene har sin fordel for familier med mange børn, og det er derfor ganske logisk, at man har udnyttet loven om tilskud til børnerige familier til at bygge rækkehuse. Men ogsaa rækkehuskvarteret vil gen- nemgaa en videre udvikling, derom er der ikke tvivl. De samlede rækkehusbebyggelser til mindre bem id­ lede fordrer, at det enkelte hus ikke sælges, men ud­ lejes. Utvivlsomt et socialt fremskridt, som tillader mange, som ellers ikke vilde have raad til det, at faa en stump have ved huset. De fælles anlæg, lege­ pladser og fælles parkanlæg er et betydeligt frem­ skridt fra de gamle kvarterer, hvor børnene var henvist til at lege paa vejene (i haven maatte de ikke komme for forældrene), og de fælles varme-, kloak-, gas- og vandstik og hovedledninger, og fælles vaskerum betyder en besparelse. Men et tag og en kælder til hver lejlighed, som man har det i række-

Forslag til regulering af Skovsboved by. K ooperative Arkitekter (Vagn Kaastrup). 6 e t a g e r . U d n y t t e l s e s g r a d 0,87. F r i a f s t a n d m e l l e m b l o k k e n e 7 0 — 8 0 m.

Forslag til rækkehuse paa en grund ved Jægersborgalle. K ooperative Arkitekter. H vert hus har kun en lille privat have, men mellem husene ligger overalt et udstrakt parkareal.

Skematisk sammenligning mellem høj og lav bebyggelse med samme udnyttelsesgrad (0,5). Indfaldsvinklen for sol paa stueetagens vinduer falder fra 11,3° ved 1 etage til 8,74° ved 7 etager. Afstanden stiger tilsvarende fra 10 m til 130 m mellem husene.