BrandfolkenesOrganisation25Aar

5

Alligevel havde denne Agitation et Resultat, Brandfolkene begyndte at faa politisk Forstaaelse og langsomt, men ogsaa sikkert spirede det Frø, der var saaet og af hvilket „Brand­ folkenes Organisation“ fremstod. Naturligvis kunde Agitationen ikke drives aabentlyst, men i det skjulte arbejdede mange gode Kræfter og paavirkede Kammeraterne. Diciplinen i Korpset var lige fra 1870 militærisk, og den militære Diciplin er som bekendt baseret paa Straffeloven. En saadan Straffelov havde man naturligvis ogsaa ved Brandvæsenet. Ganske vist kunde der ikke idømmes Fængselsstraffe eller Krumslutning efter denne, men man havde Ret til at idømme Bøder, give Stroppeture under Øvelserne i Timevis, kommandere Synderen til Ekstraarbejde paa hans Fridag, eller glemme ham, naar der blev en Plads ledig i et højere Løntrin; i grovere Til­ fælde af Forseelse Suspension uden Løn i indtil 2 Maaneder. En meget yndet Straf, som dikteredes selv for de mindste For­ seelser, til Tider for ingen Forseelse, men paa bare Mistanke, var at lade Vedkommende gaa Skildvagt, ekstra Ture i en eller flere Timer, over een eller flere Vagter, alt efter Forseelsens Art eller efter som Humøret var hos den Brandfuldmægtig, der idømte Straffen. Nogen Appelinstans fandtes ikke. Hvis en Sprøjtefører indklagede en Brandmand, og denne overfor Ledelsen søgte at dokumentere, at der blev begaaet Uret imod ham, blev han kort og godt afskaaret fra sin Bevisførelse med den Besked, at Ledelsen troede den Overordnede (Sprøjteføreren) bedre. Denne aabenlyse Uret og Vilkaarlighed, hvormed Ledelsen og Officererne demonstrerede deres Magt, satte ondt Blod og ikke uden Grund, thi selv de, der kom lige fra Militærtjenesten og ind i Korpset, fandt de diciplinære Baand saa strammende, at noget tilsvarende ikke fandtes indenfor det store Forbillede, Militæret, og det resulterede i at de, for manges Vedkommende hurtigt igen forsvandt af Tjenesten. Tonen i Korpset var selv­ følgelig i Forhold til den stramme Diciplin, man benyttede sig ikke af Kammertonen. De ældre Sprøjteførere benyttede sig af et Sprog, som vilde have faaet enhver Skibssergent eller Kom- mandersergent til at rødme, og imedens de lod deres unde Lune gaa ud over Delikventen, havde denne at staa Ret med Haanden til Huen. Modsigelser taaltes ikke, men indmeldtes straks til