BrandfolkenesOrganisation25Aar

15 repræsentationen, der paa dette Tidspunkt var en Repræsentation for den besiddende Klasse og ikke for Arbejderne, var der heller ikke nogen Hjælp at hente. Resultatet blev at de paagældende Tillidsmænd blev afskediget. Denne Sejr over Organisationen gav enkelte af Korpsets Brandfuldmægtige, der ønskede at for­ følge Sejren, Blod paa Tanden, og hvor det lod sig gøre lagde de Sten i Vejen for Organisationens Tillidsmænd. Saaledes nægtede man Kassereren Juel-Nielsen at forlade Vagten paa sine Vagtdage, selv om han havde en Stillingsmand, og paa en Station, hvor Kassereren var ude for at opkræve Kontingent, kom Brandfuldmægtigen til og spurgte i en meget brøsig Tone om Juel-Nielsen havde forespurgt om Tilladelse til at besøge Vagten. Da Juel-Nielsen maatte benægte dette, blev han øjeblikkelig ud­ vist, hvorefter Brandfuldmægtigen vendte sig imod Mandskabet og meddelte dem at han nok skulde have dem i venlig Erindring, saafremt de gav sig af med den Slags Folk. Forholdene var saaledes alt andet end hyggelige. Den 12. Oktober lod Brand­ mand 84 Petersen og 68 Juel-Nielsen sig melde hos Brandchefen, daværende Oberst Meyer, som Repræsentanter for „Brandfolkenes Organisation“ . Obersten saa længe paa de to Mænd og hentede derpaa „Tjenestereglementet for Københavns Brandvæsen“, satte sig til Rette, gennembladede Bogen og med den største Alvor meddelte han Organisationens Repræsentanter, at han ikke kunne finde et eneste Ord i Reglementet om Brandfolkenes Organisations Eksistents Berettigelse. Juel-Nielsen tillod sig den Bemærkning, at da Brandfolkenes Organisation var af en nyere Dato end Tjenestereglementet, kunde man inaaske heri finde Forklaringen over, at Organisationen ikke var nævnt heri, iøvrigt, tilføjede Juel-Nielsen, er vi som Repræsentanter kommet for at forhandle med Chefen, ikke for at spille Maskerade. Disse Bemærkninger satte Obersten i et sandt Raseri, først foer han hen imod d e to M æ n d , men betænkte sig og tog en Afskedsblanket op af Skrivebordsskuffen og forlangte af Juel- Nielsen, at han øjeblikkelig skrev den under. Hertil svarede Juel-Nielsen paa sin rolige Maade, at det kunde han gerne gøre, naar man saa kunde komme til at forhandle, for det var jo derfor man var kommen, og selv om Chefen ikke vilde forhandle med dem den Dag, saa kom der et Par andre en anden Dag i samme Ærinde. Derpaa skrev Juel-Nielsen sin Opsigelse under. Op