BrandfolkenesOrganisation25Aar

17 gjort Rede for Magistratens Afslag, og dens øvrige Stilling til Organisationen blev drøftet gennemgribende. Harmen var vold- som og der blev hurtig Enighed om, at man under ingen Om­ stændigheder vilde give Slip paa Organisationsretten. Efter at flere af „Dansk Arbejdsmandsforbund“s Hovedbestyrelsesmed­ lemmer havde haft Ordet, vedtoges det at indsende Organisa­ tionens Krav direkte til Magistratens 4. Afdeling. Endvidere valgtes Brandmand 84 Petersen som Formand for Organisationen. Petersen var nemlig i Besiddelse af de Egenskaber Bestyrelsen krævede, han var Vicevært for Oberst Meyer, Risikoen for hans Afskedigelse var derfor ikke saa stor, men den egentlige Leder blev som hidtil Organisationens Kasserer Juel-Nielsen. Det overdroges Lyngsie at forhandle med Magistraten, det vil sige, Borgmesteren for 4. Afdeling. Han meddelte denne, hvorledes Landet laa og hvorledes Stemningen var indenfor Brandfolkenes Organisation, og hvis man stadig nægtede at aner­ kende Organisationen kunde man forvente en Strejke paa Gennem­ førelsen af Kravene og om Organisationsretten; samtidig blev det betydet Borgmesteren, at Brandfolkene ikke vilde komme til at staa isolerede i en saadan Kamp for deres Ret. Borgmesteren blev meget betænkelig og meddelte Lyngsie, at der sikkert maatte foreligge en Misforstaaelse et eller andet Sted, maaske hos Brandchefen. Han for sit Vedkommende havde nu intet imod at modtage et Andragende fra Brandfolkenes Or­ ganisationen, naar det sendtes frem gennem Brandchefen. Der var naturligvis stor Begejstring, da Lyngsie kom tilbage med den Besked, og man valgte straks 84 Petersen og Juel-Nielsen til at forelægge Andragendet for Brandchefen. Udvalget blev modtaget af Oberst Meyer, som, efter at have gennemgaaet Andragendet, lovede at videresende dette til Magi­ straten med sin Anbefaling, og efter dette tog Obersten Juel- Nielsens Opsigelse op af den Skrivebordsskuffe, hvor den havde ligget gemt siden sidste Forhandling, og rev den i Stykker. Med denne Akt anerkendtes Brandfolkenes Ret til at danne Organisation, og deres Repræsentanters Ret til Forhandling. Hermed var ogsaa Organisationsretten anerkendt, ikke alene for Brandfolkene, men ogsaa for de øvrige Tjenestemænd under Kommunen, og de var naturligvis ikke sene til at følge den Vej, som Brandfolkene havde banet for dem. Desværre kostede 3