BrandfolkenesOrganisation25Aar

25 Den unge Organisation havde bestaaet sin Prøve, om ikke med Glans, saa dog uden Splittelse i Rækkerne. Den beviste at den formaaede at være medbestemmende, naar det gjaldt Medlemmernes vitale Interesser. Man saa nu Fremtiden i Møde med fuld Fortrøstning, og i Bevisthed om ubrydeligt Sammenhold gik man straks igang med at planlægge næste Aktion, man maatte og skulde have nogle Forbedringer ogsaa for dem, som intet fik denne Gang. Et meget væsentligt Gode ved Forliget var den administrative Overenskomst om, at Vandkvarterseftersynet forsøgsvis skulde foretages fra Vagten. Det var en regulær Arbejdstidsforkortning, som man ikke var til Sinds at lade sig fratage igen. Da det først var bevist at dette Arbejde kunde udføres fra Vagten, fik man da ogsaa noget senere en Overenskomst med Ledelsen angaaende dette Arbejdes Udførelse af det vagtgørende Mand­ skab. Denne Overenskomst vedvarede indtil Indførelsen af den 24 Timers Vagtturnus i 1907. Med Hensyn til de U/2 Times Middagsorlov hver Dag, havde man desværre faaet en Tilføjelse til denne Bestemmelse, den lød saaledes: „forsaavidt Tjenestens Tarv tillader det“, og det var meget ofte at „Tjenestens Tarv“ ikke tillod en Mand at gaa til Middag. Hvis der f. Eks. var Udrykning i den ene Ende af Byen, kunde det saamænd godt falde een eller anden Vagt­ kommandør ind paa en Station i den modsatte Ende af Byen, at nægte Mandskabet Middagsorlov. Hvis der blev klaget vilde Vagtkommandøren i langt de fleste Tilfælde faa Medhold. Egent­ lig blev denne Bestemmelse, som var ment som et Gode for Brandfolkene, tit og ofte misbrugt som et Straffemiddel, og meget benyttet imod det menige Mandskab, som for den mindste Forseelse dekreteredes Nægtelse af Middagsorlov. Officielt var Organisationen anerkendt af Magistraten, og Brandchefen Oberst Meyer lagde personlig ikke mere Hindringer i Vejen, men enkelte af Brandkorpsets Brandfuldmægtigede, der ikke vilde forstaa, at Brandkorpset var et borgerligt Korps, der ikke behøvede den gammelprøjsiske Militærdiciplin for at udføre de Funktioner, der paahvilede det, gjorde alt hvad de for­ maaede for at opretholde det gamle Regimente, idet Brand­ folkene behandledes som Rekrutter og ikke som Tjenestemænd. Desværre maatte det samme siges om en Del af de ældre