BrandfolkenesOrganisation25Aar

26 Sprøjteførere. Endnu i 1902 var der en af disse, der udviste Kassereren, nuværende Sprøjtefører Hørbye, fordi han ikke havde anmodet ham om Tilladelse til at besøge Stationen. Man maa i denne Forbindelse huske, at Brandfolkene havde Ret til at modtage Besøg af hvem som helst uden først at forespørge om Tilladelse. Kassereren maatte forlade Vagten, kom igen, og da vedkommende Sprøjtefører derefter havde indhentet den vagt­ havende Brandfuldmægtiges Tilladelse, kunde Kassereren atter fortsætte sit afbrudte Arbejde. Man maa vistnok for en stor Del undskylde disse Mennesker og ikke dømme dem for haardt, men erindre, at de var opvoksede under det gamle System, deres politiske og faglige Horisont var derfor ganske naturlig meget begrænset. Paa Generalforsamlingen i November 1900 afgik Juel-Nielsen, som Protest imod den Agitation, der var rejst for at faa Orga­ nisationen udmeldt af „Dansk Arbejdsmandsforbund“, og 62 Chr. Møller valgtes som Formand. Det skal her siges ganske uskrømtet, at nuværende Sprøjtefører Juel-Nielsen er den Mand indenfor Korpset, som vi skylder den største Tak for hvad der er naaet. Vel stod han ikke officielt som Lederen af Organisa­ tionen, men han var den der havde alle Traadene i sin Haand, og dertil den sejge Udholdenhed, sammen med Ævnen til at rive andre med sig. Det Program, som han gav Udkast til, er det samme som det Organisationen har arbejdet efter i de for­ løbne 25 Aar, et Bevis for at han har set stort paa Tingene allerede den Gang. Formand Møller tog straks fat med god Villie, men der var til at begynde med meget at kæmpe imod (Rosenvinge-Sørensens egenmægtige Handlinger), og den Kendsgerning at man ikke havde faaet Vagttiden forkortet ved Forliget, førte til at Med­ lemmerne ikke mere følte dem hjemme under „Dansk Arbejds­ mandsforbund“ og de nægtede at betale Kontingent, saa Restan­ cerne blev ret store. Der maatte tages fat med godt Humør, til Tider med haard Haand, men Møller var i den Retning netop paa sin Plads, det gik vel langsomt men det gik sikkert, alle kom tilbage i Rækkerne igen.