BrandfolkenesOrganisation25Aar

37 Brandvæsenet, den samme Vagtfordeling bibeholdtes og er endnu efter 36 Aars Forløb ikke forkortet, men er endog forlænget. Der blev saaledes i 1899 afgivet 7613 Theater- og Ekstravagter, i 1905 10,410, altsaa ikke saa faa flere, og denne Del af Tjene­ sten er i stadig Stigning. Da disse Vagter altid udføres i Fri­ døgnet, beskærer de efterhaanden som Antallet stiger vor knapt tilmaalte Fritid, og som et Eksempel skal vi anføre, at naar vor Vagttjeneste gennemsnitlig i 1898 var 17 Timer i Døgnet, er den nu 17V2» altsaa en Forøgelse i modsat Retning, som der i nævnte Tidsrum har fundet Sted alle andre Steder, saavel hos offentlige som private Arbejdsgivere. Og ser vi paa de Funktionærklasser, der staar Brandvæsenet nærmest, har den ærede Kommunalbe­ styrelse været velvillig stemt, naar der har været Tale om at forkorte Arbejdstiden, dels ved at indrømme flere Fridøgn, dels ved Forkortelse af den daglige Arbejdstid; kun Brandmandskabet er bleven staaende eller rettere, som foran vist gaaet tilbage. Nu er det meget rigtigt, at vi kan sove i Vagttiden; da det forbyder sig selv at være 48 Timer paa et Sted uden hvile eller Søvn; men den Søvn, man faar paa Brandvagten om Natten er ikke meget styrkende. For det første soves der al Tid med Tøjet paa (til Tider vaadt), for det andet findes der ingen Nat med uforstyrret Søvn, da der afgives Postture i Gaarden og Stalden, ligeledes Ambulancekørsel, foruden vor egentlige Hoved­ beskæftigelse, at rykke ud til Ildebrande. For hver fulde Time kommer Vagten ind og kalder paa sin Afløser, det undgaas ikke, at en eller anden vaagner ved denne Støj, og derved faar Natte- søvnen yderligere forstyrret, særlig for ældre Folk virker dette højst generende, og det er da ogsaa indlysende, at denne Tilvæ­ relse maa virke sundhedsnedbrydende. Af Aarets 365 Dage tilbringer vi de 243 paa Vagten, af de tilbageblevne 122 Dage tilbringer vi de ca. 60 paa Theatrene til Kl. 11 å 12 Aften. Det viser sig ogsaa, at der er Bygningshaandværkere, som gaar til Brandvæsenet i daarlige Tider, men forlader dette, naar Arbejds­ forholdene bliver bedre. At den lange Vagttjeneste ikke er god i hygiejnisk Henseende, viser Sygestatistiken i Brandkorpset. Brandmandskabet under­ kastes en ret skarp Lægeundersøgelse ved Ansættelsen i Korpset, men dog er Sygelighedsprocenten ca. 13, og har enkelte Aar været oppe paa 15 pCt., medens Sygeligheden i Sygekasser for

Made with