BrandfolkenesOrganisation25Aar

64

Vagtlokaler og Inventar.

Paa dette Omraade har der været et stort Felt at reformere paa, og Organisationen har da ogsaa her maattet kæmpe en haard og aldrig hvilende Kamp for at skaffe Forbedringer. I Organisationens første Aar var Mandskabernes Opholds- og Sovestuer, naar man lige undtager den nye Hovedbrandstation, mildest talt overbefolket. I et forholsvis mindre Lokale sammen- stuvedes indtil 16 å 18 Mand, sovende med Tøjet paa, og lige saa mange Par velsmurte Transtøvler ved Siden af Sengene. Luften var ikke alle Tider lige balsamisk, Ventilation manglede, Vinduerne blev som Regel ikke oplukkede, fordi man skyede den Gennemtræk, der kom hver Gang Skildvagter og Staldvagter skulde afløses og Dørene nødvendigvis af den Grund maatte aabnes. Nogen Ro fik Mandskabet ikke, der var et stadig Rend ind og ud. Organisationen havde ved stadige Henvendelser til Ledelsen, som iøvrigt altid viste sig forstaaende overfor For­ bedringer af disse Forhold, søgt at faa indført Forbedringer, hvor det lod sig gøre. De nye Stationer, der er byggede siden 1900, som Østerbro og Tomsgaardens Brandstationer er upaa- klagelige hvad angaar Lokalernes Størrelse, men der findes dog andre Anker. For Kløvermarksvejens Vedkommende maa det siges, at her er ikke godt at være. Stationen er opført som midlertidig Station af Bindingsværk, og skønt der fra vor Side ofte er klaget og skønt der er ofret en Masse Penge paa den til Forbedringer og Reparationer, er den dog stadig mangelfuld, og det bliver sikkert aldrig godt, før en ny Station en Gang ad Aare bliver bygget. Inventaret er undergaaet en betydelig Forandring til det bedre. Det er ikke uden Interesse at vide og erindre sig, at endnu ved Aarhundredeskiftet fandt Ledelsen ud af, at Stole med Jernsæder var noget af det praktiske og behageligste en Brand­ mand kunde sidde paa. Man kunde øjensynlig ikke tænke sig at byde Brandfolkene den mindste Smule Komfort og Hygge,

Made with