BrandfolkenesOrganisation25Aar

69 staaende Tilføjelse, kunde faa Ferien samlet, langt de fleste maatte søge deres Ferie fordelt i flere Afsnit over hele Aaret. Aarsagen hertil var den, at Erstatningsmandskabets Antal var for ringe og forslog knapt nok til Erstatning for de Syge. Or­ ganisationen i Forbindelse med „Sprøjteførernes faglige Forening“ indsendte med Chefens Anbefaling et Andragende til Magistraten om en Forøgelse af Erstatningsmandskabet med 8 Mand. Imid­ lertid indtraf Chefskifte, og Organisationens Andragende blev tilsendt den nye Chef til Erklæring. Der indlededes straks Forhandling med den nye Brandchef men uden Resultat. Chefen erklærede nemlig, at han ikke vilde anbefale Forslaget, da han af Magistraten var instrueret om at spare paa sit Budget. Organisationen var klar over at den ikke havde noget godt at vente af den nye Brandchef E. Lisberg, hvilket ogsaa ret hurtigt viste sig i Feriespørgsmaalet. Fortolkningen af en 7 Dages Ferie, som af den fhv. Brandchef Oberst Meyer blev fortolket som 7 Vagtdage, blev af Brandchef Lisberg fortolket som 4 Vagtdage og 3 Fridage. Trods denne Reducering af Feriedage var Forholdet dog stadig den, at kun et Mindretal af Medlem­ merne kunde opnaa en samlet 7 Dages Ferie. For imidlertid at bøde lidt paa dette uheldige Forhold havde Mandskabet ved Chefens (Oberst Meyer) Velvilje erhvervet sig Ret til at stille en Mand for sig i indtil et helt Døgn. Denne Ret blev gentagne Gange nægtet Mandskabet af den nye Chef med den Motivering, at han ansaa det at stille en Mand for sig, for derved at forlænge Ferien, for en Omgaaen af Feriebestem­ melserne og i Strid med Magistratens Afgørelse. Undtagelsesvis, naar der laa en for Chefen antagelig Grund, vilde der kunne gives denne Tilladelse. Denne Afgørelse tilfredsstillede ikke Organisationen, som ind­ sendte Sagen til „Kommunalt Arbejderforbund“ , der efter For­ handling med Brandchefen atter fik denne Sag ordnet tilfreds­ stillende. Til den knappe Tilmaaling af Ferie kom yderligere en uheldig Ordning ved at tegne sig til denne Ferie. Ledelsen praktiserede en Art Anciennitetsskala paa den Maade, at det ældre Mandskab havde fortrinsvis Ret til Ferie paa Bekostning af det yngre Mandskab, uanset om den yngre Mand havde tegnet sig før ældre Medlemmer. Tilsyneladende kunde dette se meget