BrandfolkenesOrganisation25Aar

70 bestikkende ud, men det medførte, at de yngre Medlemmer i en Aarrække var afskaaret fra nogen samlet Ferie, og dette virkede paa en hensynsløs Maade for fordelende. Organi­ sationen førte en Række resultatløse Forhandlinger med Ledelsen angaaende en mere betryggende Ordning af dette Spørgsmaal, og det lykkedes ogsaa tilsidst i nogen Grad, om end ikke helt tilfredsstillende, at raade Bod paa denne Uretfærdighed. I 1914 vedtog Kommunalbestyrelsen, efter at Andragende herom var indsendt til Magistraten af „Kommunalt Arbejderfor­ bund“ , at udvide Ferien til 14 Dage aarlig for Tjenestemænd, der havde været ansat i et Aar i Kommunens Tjeneste. Dette vakte selvfølgelig Glæde blandt Medlemmerne. I Følge Tjenestens Art gik man som i en Trædemølle, man havde ganske vist det Gode, der laa i en 24 Timers Turnus, men denne var som bekendt befængt med en Del Fritidsarbejde man var forpligtet til at udføre. En 14 Dages Ferie betød en Frigørelse af Trædemøllen, og at man i det Tidsrum kunde føle sig som en fri Mand. I det nye Ferieregulativ stod, at Tjenestemanden havde Ret til denne Ferie, den gamle kedelige Tilføjelse om, saavidt Tjenestens Tarv tillod det var gledet ud, der var en virkelig Baggrund for Glæden. Men saa udbrød Verdenskrigen i August. Alle ferierende Brandmænd hjemkaldtes telegrafisk, og ikke nok hermed, adskillige af dem blev indkaldt til Militær­ tjenesten, hvorfor al Ferie blev stoppet. Senere praktiseredes den Ordning, at Ledelsen tilbageholdt saa meget af Erstatningsmandskabet paa Hovedbrandstationen, saa man var sikker paa til enhver Tid at kunne komplettere ude paa de øvrige Stationer, hvis det af een eller anden Grund skulde vise sig nødvendigt. Da, som før omtalt, Erstatnings­ mandskabet var meget knapt, resulterede denne Nyordning i en Reducering af Ferien. Organisationen indsendte derfor, sammen med „Arbejdsledernes Organisation“, et Andragende til Magi­ straten om en Forøgelse af Erstatningsmandskabet. Dette An ­ dragende kom til Udtalelse hos Brandchefen, men denne formente ikke at turde anbefale Andragendet, af Frygt for, naar der atter indtraadte normale Tilstande, ikke at have tilstrækkeligt Brug for dette Mandskab. Organisationen fik derfor et Afslag. Aaret efter, i 1916, da den nuværende Brandchef havde tiltraadt sit Embede, indsendte man saa paany gennem „Kommunalt Ar-