DenKroniskeBolignød

med ro og stimulans og med hjemmets ukrænkelighed, der ei no­ get ganske andet end ejendommens. Man vil undersøge »frem­ medgørelsens« natur for igen at kunne hjemliggøre vore bolig­ miljøer. Man vil spekulere på bymiljøer, der på én gang kan tilfredsstille vor trang til intimitet og til åbenhed over for omgi­ velserne. Økonomer og statistikere vil undersøge, hvad det koster sam­ fundet at bygge dårlige byområder, at forsømme den kollektive trafik, at lade folk bo i slum og overbefolkede lejligheder, at op­ retholde det nuværende udlejningssystem, at lade de samfunds­ skabte værdier gå i private lommer, at forsømme en virkelig bolig- og miljøforskning. Måske vil man engang indse nødvendigheden af en stående boligkommission, der kan overvåge udviklingen på by- og bolig­ området og fremkomme med forslag til afhjælpning af pres­ serende problemer. Måske vil lønkampen i fremtiden blive erstattet af en kamp for at sikre befolkningen gode og billige boliger, offentlige transport­ midler, demokrati på boligmarkedet, selvstyre i boligkvarterer. Måske vil man oprette store boligfonds, der kan finansiere fremtidens boligbyggeri uden om det sædvanlige ustabile penge­ marked. Boligfonds, der kan hvile i sig selv, f. eks. ved hjælp af midler fra en del af huslejen. Boligfonds til nybyggeri, sanering og byforbedringsarbejder —til et byggeriets kredsløb. Hvis vi igen sammenligner boligvæsenet med sundhedsvæse­ net kan vi konstatere, at vi af boligspørgsmålet kun står ved be­ gyndelsen af den del af sygehistorien, som lægerne kalder anam- nésen, d. v. s. indsamling af oplysninger fra patienten og dennes omgivelser. Diagnosen, der skal afsløre sygdommen, og terapien, der skal afhjælpe den, står tilbage. Men alligevel bygger vi 4 0 .0 0 0 lejligheder om året. En læge ville kalde vore bolig- og byplanlæggere for kvaksalvere, hvis han vidste, på hvor spinkelt et grundlag der handles. Dette skal naturligvis ikke opfattes som et angreb på vore arkitekter, ingeniører, byggeforskere og andre fagfolk, der må arbejde under de vilkår, samfundet byder dem. Men det må godt opfattes som en opfordring til de mange kyn­ dige i boligspørgsmål om at løbe politikerne på dørene for at få 158