S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

slibemidlerne, fandt han paa, at, i stedet for pimpsten, anvende en sten, som han havde fundet ved stranden af floden Isar. Ved at slibe med denne, saa han, at stenen selv blev plan og blank og han fik da den ide, at han maaske kunde bruge stenen istedetfor kobberpladen. En dag kom en pige til hans hjem for at hente vasketøj. Hans moder bad ham skrive vaskeseddelen. Paa hans arbeidsbord laa alt hulter til bulter, og da han ikke kunde finde et stykke papir, skrev han den paa en saadan sten med fernis, som han brugte ved sine forsøg paa ætsning i kobber. Senere vilde han saa afskrive vaskesed* delen paa papir. Førend han nu derefter slettede skriften paa stenen ud, hældte han den imidlertid over med en blanding af 9 dele vand og 1 del salpetersyre, som han lod blive paa stenen i 5 m inutter og gjorde derved den iagttagelse, at skriften fremtraadte i et relief af 1 å 2 spillekorts tykkelse. Med en tampon paaførte han saa stenen bogtryksfarve og tog et aftryk i en meget primitiv slagpresse, der hovedsagelig bestod af 2 brædder. Resultatet var ikke tilfredsstillende. Litograferne kan jo med rette sige heldigvis, thi havde S enefelder haft en jernpresse og glittet papir til sin raadighed, var trykket blevet bedre, forsøg med højætsning fortsat og litografien — i hvert fald ikke den gang — opdaget. Første gang kemiske gravurer fremkom som handelsvare var 1810, da D uplat fik patent paa en fremgangsmaade, der var den samme som S ene ? felders , kun at han fortsatte lidt længere med ætsningen idet han, i mod? sætning til D ufay , efterhaanden dækkede de fine hvide steder og ætsede i flere trin. Da hertil kom, at bogtrykkerpressen nu var forbedret, var udfaldet ogsaa mere tilfredsstillende. Aar 1831 fik G irardét en præmie paa 2000 francs, af societé d ’encoura* gements for en fremgangsmaade, ved hvilken en ny fernis, der skulde yde bedre modstand mod syren, var hovedsagen. D ufays beskrivelse fra 1730

14