S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

kaldet opfindelse, der fik navnet tør emailleproces, og som jeg har set udi ført med smukt resultat. Hvorledes P urtons recept har været, vides ikke. Senere gør H yslop fordring paa at være opfinder af fiskelimsemaillen. H yslops tilsynekomst paa fotoætsningens fagomraade er ganske ejendomlig og specifik amerikansk. H yslop steg en skøn dag i land fra en Europadamper, søgte forgæves plads som fotograf, læste tilfældig en artikkel i W ilsons Photographic Magasine og købte derefter en bog, W ilkinsons »Photo? engraving«, som han gennempløjede, saa han næsten kunde den udenad. Saa fremstillede han sig som ansøger til en plads i en fotoætsningsanstalt og ikke blot fik den, men blev af sin arbeidsgiver hurtig en høit vurderet mand. H yslop fortæller, hvorledes han for 50 dollars købte en recept paa en gummiemaille, men da han ikke fandt, at gummi gav et tilfredsstillende resultat, gjorde forsøg med lim og endte med at anvende fiskelim. Som ovenfor nævnt var man nødt til, naar man vilde ætse i kobber, at anvende drageblodsætsning. Principet i denne er følgende: Efter at have givet pladen den første ætsning som paa grund af emaillekopiens store modstandskraft over for jernkloriden, kan gives ret kraftig, dæk? kede man den tørrede plade med drageblod. Med en bred, flad, lang? haaret, blød pensel fjernede man nu drageblodet, idet man kun strøg i en retning fra venstre til højre. Herved lagde der sig en lille fin vold af drage* blod op imod de af billedets ætserande, som vendte mod strygeretningen. Naar paa denne maade pladen var strøget ren — de nævnte ætserande naturligvis undtaget — varmede man pladen, indtil den lille drageblods* vold var smeltet fast, afkølede pladen, drejede den lU rundt, indstøvede og afstøvede igen, saa at ætserandene, der laa under en vinkel af 90° til de førstbehandlede, nu fik deres lille drageblodsvold, varmede, afkølede og fortsatte paa samme maade efter atter at have drejet pladen 1U gang rundt.

21