S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

I München gjorde B olhoevener og H eidenhaus vellykkede forsøg med gelatinekorn og I. O. M ørch , en tysk fagmand, fortæller 1877, at han i Skt. Francisco brugte følgende fremgangsmaade, som gav gode resultater paa sten, men som meget vel lod sig overføre paa zink og ætse. Fra en stærk kornet lystryksplade tog han tryk paa kornet litografisk overføringspapir og overførte paa en sten. Skyggerne retoucherede han med pensel og tusch og lysene med skraber. Militærgeografisk institut i Wien anvendte, saa sent som 1884, at med klorkollodium indkopiere et korn paa et halvtonenegativ, der var taget med en gelatinetørplade, og B runner i W interthur solgte gelatinetørplader, i hvilke han havde indkorporeret dels korn og dels et linjeraster. Han foto* graferede først kornet eller rastret paa glaspladen, hvorefter han overhældte den med gelatineemulsion. En anden vej, man slog ind paa, var theoretisk ganske genial, men førte i første omgang ikke til det ventede maal. Et halvtonenegativ blev taget ved pigmentfotografi (kulfotografi) overført paa en glas* eller metalplade og fremkaldt eller, om man vil, udvasket. Det derved fremkomne relief hærdedes med tannin og indvalsedes med en limvalse og fed farve. Mod dette relief trykkedes et stykke autografisk overføringspapir (papier pro* cédé), i hvilket var indpræget korn eller linjer, der krydsede hinanden under 90°. De ophøjede steder i reliefet gav fuld farve fra sig, medens de lavere og dybtliggende partier i billedet afgav mindre eller ingen farve til papiret, hvis korn eller linjer farvedes i forhold til deres tonværdier i reliefet. Dette aftryk overførtes da paa metalpladen til ætsning. Istedetfor autografisk papir brugte andre en plade typemetal, i hvilken der med maskine var graveret et net, kun at de imellem dette og det ind* valsede gelatinerelief lagde et stykke overføringspapir, som modtog det 26