S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

L evy i Philadelphia 1891 udsendte de første ætsninger taget med L evys gravurerastere og firkantede blændere. Samme aar fandt en større grafisk udstilling sted i Paris, og paa den fandtes en repræsentativ samling af amerikanske halvtonereproduktioner. Jeg var meget imponeret over disse billeders skarphed, rigdom paa toner og enkeltheder. Min ledsager paa udstillingen, en medarbejder i den anstalt, hvor jeg arbejdede, tog meget overlegen derpaa og mente, at man i Paris kunde gøre ligesaa godt arbejde, hvad jeg tillod mig at betvivle. Først flere aar efter lærte jeg den amerikanske fremgangsmaade at kende og fik øjnene op for, at den jo var meget forskellig fra den, man dengang udøvede i Evropa. L evys gravureraster fremstilles ved at man paa 2 speilglasplader, hvoraf den ene er tykkere end den anden, med en linjermaskine og en rundsleben diamant trækker klare linjer i en ætsegrund, der meget ligner den radererne bruger. Æ tsegrunden bestaar af et meget jævnt og tynd t lag vox. Dette ind* gnides med fineste lampesort, og de klare linjer, diamanten har trukket heri, ætses med flussyre. Efter ætsningen vaskes ætsegrunden bort, de ætsede linjer fyldes med kobbertryksfarve, og glassene kittes sammen med kanada? balsam, med de ætsede sider imod hinanden, saaledes at linjerne krydses under en vinkel af 90°. De sammenkittede glas omfattes af en aluminiums* ramme, der skal forhindre sølvbadet i at trænge ind mellem glassene. Disse rastere kunde efterhaanden fremstilles med et saa stort antal linjer paa centi* meter, at ankerne mod det »geometriske« og »mekaniske« i høj grad for* stummede. Linjer og punkter i ætsningerne blev snart saa fine, at de neppe var synlige for det blotte øje. Om anvendelsen af disse rastere og brugen af den meget geniale opfindelse, de firkantede blændere, skal jeg heller ikke tale her, da de nu om stunder er alle fagfotografer bekendt. Hermed har vi naaet den anden etape i højætsningens historie. Halv* 30

7