S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

et 60 linjers raster giver 3364 krydsninger og et 30 linjers punktraster 841 punkter paa cm, ser vi, at kun hvert fjerde punkt i lyset kommer saa kraftig frem, at det kan staa for hele ætsningen, og at lysene i klicheen kun faar 1U af det antal punkter, som det vilde have faaet, om expositionen var bleven helt gennemført med det første raster. Punktrasteret har derimod ikke virket paa de kraftigere mellemtoner og skyggerne. Disse bevarer altsaa alle de enkeltheder og modulationer, som 60 linjersrasteret giver. Frem- gangsmaaden har — i hvert fald herhjemme — ikke fundet et virkefeldt, hvad enten det har været manglende dygtighed i benyttelsen eller oven­ nævnte apparats paalidelighed, der under de daglige og hurtige leverings? betingelser har svigtet. Kornrasteret, der før aar 1900 spillede en saa stor rolle —og i hvert fald understøttet af den fotolitografiske overføring — bragte saa smukke resul? tater, blev efterhaanden trængt tilbage. Dels fordi det, i sammenligning med de billeder, der var fremstillet med L evys rastere, gav flovere og fladere billeder, og dels fordi disse var vanskeligere baade at ætse og at trykke. Alligevel har man forsaavidt ogsaa forbedret det gamle kornraster, som man ogsaa har fremstillet det ved ætsning i glas. Mezzografrasteret, som det nu kaldes, fremstilles ved at hælde et syremodstandsdygtig fluidum, pyrobetulin, som er opløselig i alkohol, over en speilglasplade. Naar dette fluidum tørrer, trækker det sig sammen, saaledes at glasset bliver blottet paa en uregelmæssig maade. Der dannes spalter, som i størrelse, retning og bredde afviger fra hinanden, men dog giver et, som helhed ensartet billede. Dette ætses med flussyre. Naar ætsegrunden er fjernet, er rasteret færdig. Det er da et klart glas med et let slør, foraarsaget af det ætsede kornmønster eller kornbillede. Det bruges nu omstunder sjælden alene, mest til frem* stilling af tonplader eller som hjælpeplader i flerfarvetryk. 33