S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

direkte farvefotografi, særlig med Hensyn til de foran nævnte resultater. Efter hans teori skyldtes de direkte farvefotografier dels interferensfarver dels pigmentfarver. De første fremkom ved staaende lysbølger i B ecquerels klorsølvplader og i L ippmanns bromsølvplader, de andre i det af S eebeck og P oitevin præparerede klorsølvpapir, uden at han dog var i stand til at fastholde dem udover en kort tid (fixere dem). Da saadanne forsøg ikke for vort fag har været andet end de nødvendige gennemgangsstadier, der førte til trefarvetrykket, skal jeg ikke vove mig længere ind paa dette mig ukendte omraade. Den tanke der ligger til grund for trefarvetrykket, daterer sig fra 186CL erne og hviler paa den erfaring, at alle farvenuancer lader sig gengive ved en blanding af gult, rødt og blaat. Ganske vist har C lerk M axwell , hvem man i Amerika og England betragter som trefarvetrykkets opfinder, hæv* det, at farveblandingerne bliver renere, naar man som grundfarver bruger rødorange, grønt og blaaviolet. Dette er ogsaa teoretisk rigtig, men passer kun naar farveblandingen er additiv d. v. s. sker ved projektion paa en hvid flade. Naar man, som i trefarvetrykket maa anvende den substrat tive farveblanding d. v. s. trykke pigmentfarver over hinanden, lader dette system sig ikke anvende. Vort øje er nemlig ikke lige ufølsom for forure* ning af de forskellige farver. Medens der kan blandes temmelig meget graat i blaat, violet og grønt uden at det ødelægger farvernes renhed i nogen mærkbar grad, bliver gult ubrugelig blot ved en ringe tilsætning af graat. Gult kan derfor ikke erstattes ved pigmentblanding og maa altsaa danne en af grundfarverne. Hermed er det praktisk gennemførlige farve* system bestemt, eftersom begge de andre farver maa ligge 120° fjernet fra gult, og disse bliver da purpur og blaagrønt. Louis Ducos du H auron begyndte 1859 sine forsøg med de tre farver gult, rødt og blaat og 1869 35