S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

C arl Z eiss i Jena og V oigtlånder & S ohn i Braunschweig er uløselig knyttet til flerfarvetrykkets og farvefotografiens udvikling. Jeg har hermed — efter bedste evne og i muligst kortfattethed — givet en oversigt over vort fags historie indtil aarhundredskiftet. Efter aar 1900 har en væsentlig forbedring kun fundet sted paa tre* og firefarvetrykkets omraade, da dr. E. A lbert opfandt sin, nu overalt anvendte og derfor ah mindelig kendte, fotografering af de 3 eller 4 delnegativer uden filter. løv* rigt har fagets teknik ligget fast og uforandret. Er der da nu ingen yderligere udvikling at vente? Det er naturligvis umulig at besvare. Jeg mener at man paa teknikens omraade ikke kan vente væsentlige forbedringer — det skulde da være i flerfarvetrykket — men det er heller ikke nødvendigt. Det er udøverne alt nu staar og falder med. Jeg kommer tilbage til citatet af den franske forfatter G eymet side 23, der efter at have omtalt træsnittet, fortsætter »men fotoætseren er jo ikke kunstner. Hans arbejde maa betragtes som haandværk o. s. v.« Lad der i forbindelse hermed, og ved denne lejlighed, blive peget paa de rædsler, vi hver dag ser i saadanne dagblade og bøger, hvor det kun er prisspørgsmaalet der er raa* dende. Smagløsheder, som afskaarne halsløse hoveder, øjne der er et par sorte prikker, haarde misforstaaede konturer, landskaber med skæve horb zonter og knaldsorte toner helt ude i baggrunden, vignetter hvor genstande og figurer, der er placeret langt inde i billedet rager frem foran og over rammen, sammenstilling af billeder, der er uensartede baade i forhold og udførelse og m. m. Lad fotoætseren — som i gamle dage xylografen —gem nemgaa kunstakademiets tegneskole, da vil hans arbejde komme helt paa højde med fortidens gode træsnit. Er han farveætser, maa han tage maler* skolen med. Nu hører jeg straks en kunstner sige »Maa jeg bede om, at man »forbedrer« saa lidt som mulig paa min original«. Det samme sagde 38