S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

man til kobberstikkeren og xylografen i gamle dage. Ingen ved bedre end vi fotoætsere, at idealet er en god original, et godt fotografi, en fuldendt kopi og en helt mekanisk ætsning. Men saadan gaar det kun undtagelsesvis til i virkeligheden. Sagen er, at i den daglige praxis er det overvejende antal originaler ikke fuldkomne og mange til og med slette (gamle gulnede eller plettede tegninger, afblegede fotografier for ikke at tale om daarlige tryk af halvtoneætsninger), saa der skal et kunstnerisk trænet øje til at se, hvad der har været eller skulde være i saadanne billeder. Man kommer derfor ikke udenom retouche og efterætsning, og da er det klart, at for at, ved afdækning, kunne ætse frem tegning og form i et hoved, et legeme, ja selv i et land? skab eller interieur, skal der — hvor kritikken er som den skal være — en kunstnerisk uddannelse til. Der er ingen tvivl om, at der her, som halvtone* og farveætsere kunde ligge en virksomhed for unge kunstnere, der af pe? kuniære hensyn eller svigtende energi i kampen for fodfæste paa kunstens trange vej, maatte søge anden virksomhed, men naturligvis ser jeg helst at det bliver vore egne faglig uddannede ætsere, der søger en saadan uddan* nelse. Dette er — efter min mening — den bedste, om maaske ikke den eneste vej fremad. Inden jeg slutter denne oversigt over højætsningens historie skal jeg omtale de mænd, der herhjemme har været foregangsmænd paa dette omraade. C. A. T. P iil var guldsmed i Aarhus. Da han fik en tommelfinger knust i et valseværk, maatte han opgive denne virksomhed. Han lagde sig efter en form for dybætsning eller en kobberstikmaner, kaldet stylografi. Samtidig beskæftigede han sig med en opfindelse, en højætsningsmaade, som han kaldte kemitypi. Den bestod i, at han raderede eller lod en kunst? 39