S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

ner radere en tegning paa en zinkplade. Denne hældte han over med en tyndtflydende legering af tin og vismuth (forholdet 13 til 7). Herefter sleb han legeringen bort, saa at den kun blev tilbage i de raderede streger. Da dette metal ikke angribes af fortyndet salpetersyre, bortætsede han hermed zinken til en vis dybde, saa at tegningen laa ophøjet paa pladen. Hvorledes han fik dybde i de største og store hvide partier af tegningen vides ikke. 1842 offentliggjorde han sin opfindelse. 1843 foreviste han kunstakademiet, hvor han et aarstid fik undervisning i tegning, nogle billedprøver og fik en un? derstøttelse af kongen. 1846 rejste han til tyskland i haab om der at gøre sin opfindelse frugtbringende. Baade en tysk og en fransk faglig forfatter om? taler fremstillingsmaaden. Tyskeren nævner P iil som ophavsmanden, hvad franskmanden ikke gør. Maaske sigter denne til en lignende ætsemaade, der var opfunden af en fransk ætser, C omte , som jeg skal omtale siden. Noget stort udbytte har P iil neppe haft af sin rejse, thi han søgte og fik ansættelse i hof? og statstrykkeriet i Wien, hvor han opho ld t sig til 1856. C. A ngerer — grundlæggeren af firmaet A ngerer & G oschl — har fortalt F. H endriksen , at det stimulerede hans mod paa og lyst til at give sig i lag med højætsningsproblemet, at han i statstrykkeriet gjorde P iils bekendt* skab og fik interesse for hans opfindelse. I 50erne blev den meget anvendt herhjemme. V. K yhn og andre har raderet tegninger, som P iil har kemi? typeret. 1858 udstillede han, sammen med sin søn, der ogsaa var kemitypist, en prøve paa en ny opfindelse, kaldet hyalografi. Denne var ætsning i glas. Opfindelsen er dog næppe af P iil . Formodentlig har han gjort bekendt? skab med den, eller med principet i den, i Wien, hvor man i statstrykkeriet anvendte den. For at undgaa at de skøre glasplader gik i stykker under trykningen, der foregik i kobbertrykspressen, tog man galvaniske kopier til dette brug. 1861 fik P iil fortjenstmedaillen i guld. 40

Made with