S_ReproduktionsAnstalternesPrincipalForeningGennem25aar

J ohan P. A agaard kom 1839 i lære hos xylograf F linch og uddanne? des der til xylograf. 1849 gik han i kompagni med A .T h . K ittendorff , der ligeledes var xylograf og elev af F linch og fortsatte ved K ittendorffs død 1868 virksomheden alene. A agaard har stor fortjeneste af at have bragt kemitypien til anvendelse her hjemme. Han har blandt andet udført kemi? typier for L. F rølich til Fabricius danmarkshistorie. I. C. N ielsen kom i 1852, efter i Odense at have lært malerhaandvær? ket, til København, besøgte kunstakademiet nogle kvartaler og lagde sig efter xylografien. Med understøttelse af det Reiersenske fond og indenrigs? ministeriet opholdt han sig i længere tid i Paris og hørte der tale om den Comteske ætsemethode. Denne foregaar saaledes, at man med bennaale tegner paa zinkpladen, der er dækket med en hvid grund, Tegningen blotter altsaa zinken. Derefter overhældes det hele med en ætsegrund, der sætter sig saa fast i de blottede partier (tegningen), at den bliver siddende fast, naar ætsegrunden, der dækker de hvide partier, vaskes bort med denne. Pladen behandles da som en kemitypiplade. Det lykkedes ikke N ielsen at faa tilladelse til at lære fremgangsmaaden i Paris, men han gav sig i lag med forsøg og han maa være naaet til et resultat, thi han har faaet arbejder med denne fremgangsmaade prisbelønnet i Stockholm, København og Wien. N ielsen reiste til England med sin ætsemethode, men synes ikke at have haft heldet med sig. Den Comteske ætsemaade er bleven anvendt af L. F rølich ved flere ar? bejder, blandt andre ved udførelsen af illustrationer til H. C. A ndersens eventyr. F rølich har da udført tegningerne paa pladen, men sandsynligvis er de ætset i Paris af C omte selv. I. M agnus P etersen kom tidlig ind paa kunstakademiet, fik den store sølvmedaille 1852 (vor tids afgangsbevis) og dyrkede i nogle aar genre? 41

Made with