S_JCJacobsen_1811-1911

I FÆDRELANDETS TJENESTE

S OM ovenfor nævnt søgte Jacobsen ikke Gjenvalg til Folketinget i 1858, men tre Aar efter, i Jun i 1861, tog han igen Plads paa Valgtribunen, kun med den Forskjel, at det nu skete i Kjøbenhavns første Kreds og ikke som tidligere i Byens syvende Kreds. Det gik dog i den nye Kreds ganske som i den gamle, han blev valgt ved Kaaring. Hvad var nu Grunden til, at han paany søgte Valg? Herom har han sikkert sagt Noget i sin Valgtale, og ganske naturligt søger man da til »Fædrelandet«, der saa kraftigt tog sig af ham, da han som ung kom ind i det offentlige Liv, men Bladet har ikke el Ord om ham ved denne Lejlighed. Det var slet ikke saa længe siden, at Kjøbenhavns Kom­ munallov havde været til Forhandling, hans Stilling til den huskedes og virkede endnu. Der maa derfor søges andensteds, og i »Berlingske Tidende« findes da el kort Referat, hvorefter Jacobsen har sagt, at han var bleven et let Bytte for en Deputation, der kom med en smigrende Opfordring fra en Del Vælgere. Han har med andre Ord, da Harmen over Udfaldet af Kommunallovs-Sagen havde sat sig, følt et Savn ved ikke mere at være med til at have Indflydelse paa Vedtagelsen af de for Samfundets Ord­ ning gjældende Bestemmelser og strax erklæret sig rede. Efter nogle indledende Bemærkninger herom sagde han videre, at han stod isoleret som Politiker, at han aldrig helt havde kunnet slutte sig til et Parti, men at han nærede varm Hengivenhed for Grundloven og den frie Valgret, der alene var i Stand lil at ud­ vikle Samfundsfølelsen. Han mente herefter atvære en oprigtig Demokrat; han agtede Bondestanden, som han selv i andet Led nedstammede Ira, men han misbilligede, al Bondevennerne fjærnede Intelligensen fra sig, hvorfor han vilde beklage, om det skulde lykkes dem at styrte Regeringen, som Hall den Gang stod i Spidsen lor, og i hvilken bl. A. Monrad sad som Kirkeminister og Lægen Emil Fenger som f inansm i­ nister. Tilsidst udtalte han endnu, at han vilde arbejde for, at Danmark tik, hvad Dan­ marks var, og Holsten, hvad Holstens var, samt at han hellere vilde se en Ki ig end en svag Givenefter, der gjorde Folket til trælle. Han har algjoit lagi hele sin politiske Tankegang aabent frem, og der er herefter ingen Tvivl om, al han ganske maa have

i