S_JCJacobsen_1811-1911

8 6 I FÆDRELANDETS TJENESTE billiget det skjæbnesvangre Skridt, Regeringen tog ved i September 1861 at supplere sig med Orla Lehmann, der traadte til som Indenrigsminister. Nu at følge Jacobsen i hans enkelte Udtalelser ved en Række af de Rigsdagen fore­ lagte Lovforslag har dog formentlig kun mindre Interesse. Det gjælder saaledes Fo r ­ slagene om Næringsskattens Ophævelse i Kjøbstæderne, 0111 Omordningen af Kjøben­ havns Politi, om Tilsynet med Rygninger, der ere under Opførelse, 0111 Lønningerne for de ved Universitetet ansatte Embedsmænd, om forskjellige Jernbaneanlæg o. s. v. Herom maa det være tilstrækkeligt at notere, at han stadig saa Alt fra den frie Rorgers Standpunkt, og at han under Rehandlingen af Kjøbstadkommunalloven i 1867, ganske selvfølgelig, udtrykte sin Glæde over, at den ikke kjendte til nogen særlig Magistrat, men kun til et Byraad med Borgemesteren i Spidsen. Al Interesse samles uvilkaarligt 0111 hans Deltagelse i Udviklingen af det store nationale Sporgsmaal, det dansk-tyske Sporgsmaal, Danmarks Forhold til Hertugdommerne. Han kom til at staa overfor det først som Folketingsmand og derefter som Landstingsmand. Den 30 Marts 1863 blev han nemlig kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting og gik derpaa efter den gjen- nemsete Grundlov af 1866 over til ogsaa at være kongevalgt Medlem af det Landsting, som skabtes ved denne Lov. Samme Dag, som Jacobsen blev udnævnt til kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting, udkom der en allerhøjeste Bekjendtgjorelse angaaende Hertugdømmet Holstens Forfatningsforhold. Holsten udsondredes saa vidt muligt, det fik bl. A. sin egen Hærafdeling, sit eget Finansvæsen, og Bevægelsen fortsattes ved Forelæggelsen af et Forslag til en ny Grundlov for Kongerigets og Slesvigs Fællesanliggender. De lange brydsomme udenrigs Forhandlinger vare komne til et Vendepunkt, nu skulde det gamle danske Land lyses i Kuld og Kjon og Danmark vinde sit vanskjøttede Barn tilbage, Tankerne fra den vaagnende Danskheds og Friheds Tid skulde virkeliggjores. Alle, der havde været begejstrede af disse Tanker, alle, der endnu vare fyldte og løftede af dem, saa med Forventning henimod det dristige Skridt, der herved indlededes, og som — det haabede man — umuligt kunde mislykkes. Jacobsen stemte for Forslaget; det blev vedtaget; og da efter Frederik VIFs Død Kong Christian IX den 18 November 1863 havde underskrevet Loven, var Jacobsen een af de Syv, der i Folketinget ind­ bragte en Adresse, hvori der rettedes en Tak til Kongen som den, der havde hævdet Landets Frihed og Selvstændighed overfor Udlandets Forestillinger og Fordringer om Lovens Bortfalden. Forinden Adressen kunde blive overrakt, brød Krigen imid­ lertid ud. Forskjelligt i dens Ordlyd maatte da ændres. Den blev derfor paany forelagt i Tinget — det var i Feb ruar 1864 — Jacobsen var ved denne Lejlighed Ordfører, og det var han igjen under meget forandrede Forhold i Juli s. A. i Rigsraadets Landsting. Ulykke var fulgt paa Ulykke. Dybbøl var falden, London-Konferencen var gaaet fra hinanden, Als var bleven erobret. Men Danmark var ikke derfor tilintetgjort, og selv­ følgeligt var Jacobsen med, da en Kreds af Patrioter sendte den daværende Fuldmægtig i Overrettens Justitskontor J. J. Hansen (»Spidsmusen« kaldet) til Paris for om muligt at paavirke den franske Presse i Danmarks Interesse. Maalet maatte vedblivende være en af Tyskland uafhængig, fri Statstilværelse for Landet; der maatte ikke tænkes paa