S_JCJacobsen_1811-1911

8 8 I FÆDRELANDETS TJENESTE har Følelsen af muligvis her at staa overfor et Angreb paa Rigsdagsmændenes beret­ tigede Uafhængighed i Anskuelser og Meninger maaske spillet en Rolle. En i saa Hen­ seende reaktionær Revægelse var ved at løfte Hovedet, og den var særlig rettet mod det Parti, hvis liberale og nordisksindede Tanker rummede Jacobsens Idealer. Jacobsen spillede paa den Tid en Rolle i de politiske Forsamlinger, men karak teri­ stisk nok synes han ikke at ville tages til Indtægt af »Fædrelandet« og den Kreds, der stod nærmest om dette Rlad. I sit Ordførerskab mod Justitsminister Heltzen medføre Omstændighederne, at han endog udelukkende maa gaa ud fra en Artikel i »Fædre­ landet« for 7 Marts 1865, og ved Forhandlingernes Afslutning finder Orla Lehmann Anledning til at udtale, at Jacobsen »paa en saa værdig Maade har ført denne Sag«, men Jacobsen betoner stærkt, at han »ikke hørte til de ledende Medlemmer i Fo rsam ­ lingen«, og at han kun »paa Grund af den fuldkommen frie og i alle Henseender uaf­ hængige Stilling, jeg iøvrigt indtager«, havde troet at burde paatage sig Hvervet med at føre denne Sag frem. Han gik her som altid sine egne Veje, og det gjorde han da ogsaa i den Sag, om hvilken hans Tanker efterhaanden mere og mere koncentrerede sig, Sporgsmaalet om, hvorledes han efter de store Ulykker kunde gjore Sit til at løfte Landet igjen. Under disse Forhold kunde det synes forunderligt, at han helt opgav sin politiske Virksomhed og i 1871 nedlagde sit Mandat som Landstingsmand. Men ligesom han i sin historiske Interesse udelukkende fængsledes af de store Tider og de store Skikkel­ ser, af f. Ex. Alexander, Cæsar, Ludvig XIV, Napoleon o. s. v., saaledes tor det vistnok siges, at han i Politiken væsentlig kun interesserede sig for de store Sporgsmaal, og da han i Konsekvens heraf sikkert mere og mere er kommen til at lægge Vægt paa ren og klar Fædre landskærlighed , medens alt Partivæsen med dets mange mindre heldige Egenskaber er bleven ham mere og mere imod, tor Motiverne til hans Tilbagetræden muligvis søges her. Ganske ejendommeligt er det i Statuterne for Carlsbergfondet (1876) at finde en Bestemmelse om, at Laboratoriets Forstandere ikke maa modtage Valg til Rigsdagen, og det skal særlig bemærkes, at da han Sondag den 19 April 1885 er Taler ved det store Hojremøde i Ridehuset, gjor han et stærkt Udfald mod alt Kam­ merateri, hvortil han ogsaa tror at maatte henregne Frimureriet. Forøvrigt gaar hans Tale ud paa at støtte den Estrupske Politik og at angribe Folketingets Visnepolitik, der anvendt paa Forsvarsvæsenets Ordning er en Opgivelse af Fædrelandets Selvstændig­ hed og Ære. Der var Andre, der som Jacobsen ønskede at hjælpe Landet frem. Dalgas rejste Hede­ sagen, N. J. Fjord arbejdede med sine for Landbruget betydningsfulde Forsøg, Tietgen vakte et stort økonomisk Liv o. s. v. Men ingen af disse Omraader tog Jacobsens In ­ teresse. Kun een Gang var han med i et Tietgensk Foretagende. Han var i December 1866 een af »Det forenede Dampskibsselskab «s Stiftere — derfor blev ogsaa i 1890 et af Selskabets Skibe kaldt J. C. Jacobsen — men at gaa videre ad denne Vej tiltalte ham ikke. Det drejede sig om at tjene Penge, og det saa han væsentlig ned paa. Da han i 1867 led et stort Tab ved Carlsbergs Brand, bekymrede det ham ikke; det var jo »kun Penge«, der her tabtes. Hvad Jacobsen ønskede at skabe, var noget Andet og Mere.