S_JCJacobsen_1811-1911

ATTEN HUNDREDE OG ELLEVE Guldsmed søgte om Tilladelse til at arbejde i uædle Metaller, blev hans Ansøgning til- staaet; efter hans Mening maatte Guldsmedeprofessionen helt ophøre, da Sølv var for­ svundet fra Landet. De Industriudstillinger, der den Gang fandt Sted, lignede da ogsaa helt Tiden, Udstillingen i 1811, der fandt Sted paa det sædvanlige Sted, i Kongens Klubs Lokale paa Østergade, talte kun 300 Numre fra 88 Udstillere; det var Alt snarere Husflid end Industri. Der er ikke et eneste fremtrædende Navn at pege paa mellem dem, der i 1811 tog Borgerskab i Kjøbenhavn, og ser man paa de industrielle Bevil­ linger, som Kommercekollegiet udstedte i 1811, angaa kun 80 af dem nye Foretagen­ der; af dem faldt igjen kun Halvdelen paa Kongeriget, medens 28 vedrörte Holsten, og de angik helt igjennem mest smaa og ubetydelige Virksomheder. Den tyske Statistiker Johan Georg Meusel kunde tage Tilstanden til Indtægt for, hvad han Aaringer för havde udtalt i sin udbredte »Lehrbuch der Statistik«: »Dänemark ist übe rhaup t kein Fabrikland, wird es auch schwerlich werden«. Herimod havde der dog rejst sig Stemmer. Professor Martin Ehlers i Kiel havde taget til Gjenmæle i sine »Staatswissenschaftliche Aufsätze« (1791), og den vidtberejste Notarius publicus i Kjøbenhavn G. H. Olsen, der havde saa mange forskjelligartede Interesser, gjorde 1805 det Samme i »Det skandinaviske Litteratur-Samfunds Skrifter«. Han indsaa ikke, »hvorfor Jorddyrkning, Fabrikflid og Handel ikke kunde følges ad«, og han udb ryder: »Var jeg en rig Mand, jeg vilde omgjærde mig med dansk Luxus i Klæder, i Møbler, i Smykker og Bordanretninger, der vilde gjöre al fremmed Luxus aldeles overflødig, og jeg vilde stræbe at vinde mange til at følge mit Exempel«. Men han var ingen rig Mand, og saa gik det danske Samfund desuden med stærke Skridt økonomisk ned ad Bakke. De ovennævnte Udstillinger vise det, men derfor maa de langtfra betragtes som betydningsløse. De bares af et i 1808 stiftet »Selskab for inden­ landsk Kunstflid«, der ikke udenvidere vilde følge Tidens Raab »Lær at undvære«, men vilde have det forandret til »Frembring selv, hvad Du ikke kan undvære«. Medens Evropa kun nødtvungent gik med til den af Napoleon paabudte Fastlands­ spærring, der skulde give England et dødeligt Stød ved at hindre dets Industri i at faa Afsætning, gik Danmark til Afspærringen med patriotisk Glæde. Det af England mis­ handlede og fornærmede Danmark hadede Alt, hvad engelsk var. Da Regeringen for­ bød ethvert Samkvem med det forhadte Land, stemmede det overens med en Række privat aflagte højtidelige Løfter om ikke at ville kjøbe engelske Varer. Det ovennævnte Kunstflidsselskab var et Udslag af denne private Bevægelse, hvis negative Öjemed, ikke at ville kjøbe engelske Frembringelser, det forøgede med en positiv Bestræbelse, der gik ud paa at fremkalde tilsvarende danske Frembringelser, og dette Selskabets nationale Maal blev hilst med forstaaende Paaskjönnelse. Pub likum støttede dets Ud­ stillinger. Udstillingen i 1811, der stod aaben i 34 Dage, blev besøgt af ikke mindre end c. 7000 Personer og indbragte i Entree næsten 2300 Rd., en for den Tid betydelig Sum ; ikke faa af de Besøgende gav over den almindelige til en Mark fastsatte Adgangs­ pris. Her syntes at være Noget at bygge paa. Mellem dem, der fik Bevillinger af Kom­ mercekollegiet i 1811, træffe vi Mænd, hvis Navne endnu kjendes. Grosserer Jacob

2