S_JCJacobsen_1811-1911

UN IVERS ITETETS JUBILÆUM 89 Han vilde vække og befæste Kjærligheden til Fædrelandet, vække Kjærlighed til Dan­ marks gamle Minder, sprede Fjendskabet til dets store Mænd og understrege dets Kamp for Danskheden i Slesvig. I Treaarskrigen havde han elter sine daværende Forhold ydet ikke ringe Hjælp til Forsvaret, i 1864 gjorde han det Samme, men nu var det Tusinder, han ydede, mod Hundreder den Gang. Da Sønderjylland, som alle Bestræbelserne i saa lang Tid havde drejet sig om, var gaaet bort fra Danmark og ind under tysk Styre, var han rede til paa enhver loyal Maade at støtte dansk Aand og Kultur dernede. Exempelvis skal del her nævnes, at da et dansk Skuespillerselskab var blevet udvist af det gamle danske Land, tilbød Jacobsen, uanset hvad det vilde koste, at bestride Omkostningerne ved en Tournée dernede af vore bedste Skuespillere. Desværre blev Tilbudet forgjæves. Det var ogsaa ham, d e rv ed Henvendelse til Formanden for »Udvalget til Folkeoplysnin­ gens Fremme«, Dr. Mathias Steenstrup, fremkaldte A. D. Jørgensens bekjendte »40 Fortællinger« (1882), af hvilke han stillede 10,000 Exemplarer til Raadighed til Ud­ deling i Sønderjylland. I denne Forbindelse maa det endelig ogsaa nævnes, at han var Hjælperen, da Kjøbenhavns Universitet ved Fejringen af dets 400-Aars Jubilæum i 1879 var i Vaande. Festen var fra først anlagt paa at skulle være international. Universiteter og viden­ skabelige Selskaber fra saavel hele Evropa som fra de nordamerikanske Fristater skulde indbydes. Men da kom Budskabet om, at Preussen og Østerrig vare bievne enige om i Pragfreden af 1866 at stryge § 5, der bestemte, at Nordslesvigerne skulde afstemme over, hvorvidt de vilde høre under dansk eller tysk Styre. Herefter kunde man umuligt samles i festlig Glæde med Bepræsentanter fra Universiteter, der havde været med til i Tyskland at oparbejde den uretfærdige Folkestemning, som nu paany gjorde sig saarende gjældende mod Danmark. Man besluttede derfor, at Festen skulde forandres til en nordisk Fest, at der med andre Ord kun skulde udsendes Indbydelser til Norge, Sverige og Finland. Herimod traadte imidlertid Kultusminister Fischer op. Han stillede Universitetet Valget imellem at fastholde den oprindelige Plan eller al gjore Festen til en sædvanlig Universitetsfest med Doktorpromotion, Udsendelse af Festskrifter og Prægning af en Medalje, men uden Indbydelse al kremmede. Univer­ sitetet valgte det sidste Alternativ, idet det haabede, at der alligevel vilde komme De­ putationer fra de nordiske Lande, hvad det ogsaa snart efter fik sikker Kundskab om vilde ske, men herved var den Vanskelighed, at det elter den tagne Beslutning paa f i ­ nansloven bevilgede Beløb ikke paa nogen Maade kunde lorslaa lil disse Deputationers festlige Modtagelse. Davar det, at Jacobsen traadte til. I et Brev til Professor Edv. Holm tilsagde han Universitetet at ville dække Festens Underskud, hvad han ogsaa gjorde, og saa blev Jubilæet i hine Junidage i 1879 trods den internationale Kultusminister den smukke storslaaede nordiske Fest, som længe vil mindes. Danmark blev ikke be- skjæmmet, men følte sit Værd Side om Side med de nordiske Broderlande. Tanken, der ligger til Grund for Jacobsens Optræden ved denne Lejlighed, ei sik­ kert den samme, der i 1866 lader ham være ivrig for Afholdelsen al en fest, da Pro­ fessor H. N. Clausen i sin hoje Alder traadte tilbage fra hans siden k rihedslidens Be- 13