S_JCJacobsen_1811-1911

92

I FÆDRELANDETS TJENESTE og i den forøvrigt saa sørgelige Tid ha r det sikkert været ham en Glæde, da Biskop Martensen den 28 Avgust 1864 kunde indvie den gjenopførte Slotskirke. Men hvad der herved var naaet, var kun et lille Skridt fremad. Der stod meget tilbage, og Jacob­ sen saa det. Saa bestilte han 23 bibelske Malerier, der hørte til Bedestolens Udstyrelse, og han bestilte dem hos ingen ringere end Carl Bloch, den unge opdukkende Mester, der lige havde fuldendt sit store Billede af den til Klippen lænkede Prometeus, som be­ fries af Herakles. I et Brev af 26 April 1867 skriver Bloch: »Jeg længes efter at tage fat paa Bedestolens Malerier«, og i et andet Brev fra September 1869 hedder det: »Om nogle Dage skal de fem Malerier, der ere færdige, ud til Frederiksborg og sættes op«. Bedestolen blev imidlertid ikke det eneste Bum, der kom til at nyde godt af Jacobsens Gavmildhed, her maa ogsaa nævnes baade Riddersalen og »Rosen«. Den ivrige Inter­ esse, som Slottets livlige og energiske Arkitekt, Professor F. Meldahl nærede for det store Arbejde, han var sal i Spidsen for, smittede. Jacobsen stod en Tid køligt overfor ham. Han mente, at Meldahl, der som kongelig Bygningsinspektør havde med det kon­ gelige Teater at gjore, burde have taget hans Parti i Foyer-Sagen, men dette Indtryk udviskedes forholdsvis hurtigt. Den fine Elskværdighed, Meldahl var en Mester i at udfolde, gjorde sig gjældende. Jacobsens Breve til ham vise det; fra at være mere for­ melt holdte Skrivelser blive de efterhaanden fortrolige Meddelelser. Jacobsen lærte at vurdere Meldahls Dygtighed; han stolede beundrende paa ham og ydede villigt sta­ digt voxende Summer til Slottets Udstyrelse. De offentlig tegnede Bidrag slog ikke til, Indtægten fra Frederiksborglotteriet (ogsaa kaldet Kunstflidslotteriet) gik nedad, men Jacobsens Trofasthed voxede. Medens han indtil 1867 havde ydet 4200 Kr. til Slotsarbejdets Fremme, ydede han fra 1867-1877 84,445 Kr. og i Tiaaret 1877-1887 endog 594,115 Ivr., ogsaa er heri endda ikke medregnet, hvad han gjennem Carlsberg- fondet ydede til Museet, efter at dette var blevet oprettet, de to Institutioner fik nem ­ lig med hinanden at gjore. Det skjonne, minderige Slot var gjenrejst, men kun en ringe Del af dets Indre sat istand, og de forhaandenværende Midler lovede i saa Henseende kun lidt. Skulde da Slottet blive staaende som en tom Skal med nøgne Mure og raa Bjælkelag, eller skulde de ledige Rum en Gang friste til et eller andet tilfældigt Brug for at spare en Udgift til Lokaler andensteds? Sporgsmaalet herom paatrængte sig Jacobsen. Slottet var et h i­ storisk Mindesmærke, der burde holdes i Ære, Kristian IV’s Tid var en stor Tid, som det gjorde godt at erindre, men — det Samme kunde siges om en Række andre Min­ der, som det var værd at bevare, som det danske Folk altid burde have Rede paa, og saa kom Tanken om, at disse Minder maatte kunne samles og ordnes i det tomme Slot. Hermed var Tanken om et nationalhistorisk Museum paa Frederiksborg født, Tanken om et Museum, der kunde have løftende Indflydelse paa den danske Folkeaand. Den Første, Jacobsen henvendte sig til herom, synes at have været Etatsraad Mel­ dahl. Som Slottets Arkitekt maatte han udarbejde en Plan med tilhørende Overslag til Kongeflojens formaalstjenlige Indretning. Der maatte saa ske en Henvendelse til Ko­ miteen for Frederiksborgs Gjenopførelse; den skulde lade Sagen gaa videre til Inden­ rigsministeriet, der igjen skulde forelægge Kongen den. Og Alt udvikledes nu hurtigt.