S_JCJacobsen_1811-1911

I NDUSTR I EN HAR KUN RINGE KAAR 3 Holm fik Ret til at anlægge et Horhegleri, Kunstdrejer J. A. Schwartz Ret til at oprette en Fiskebensfabrik, Studiosus Rasmus Holmblad Ret til at begynde et ved Damp dre­ vet Valseværk; der sporedes desuden en opadgaaende Revægelse i enkelte, bestemte Industrier, mellem Revillingerne i 1811 for Kjøbenhavn var der fire, der angik Katun- trykkerier, fire, der angik Klædefabriker, og fire, der angik Tobaksfabriker. Men — Forholdene vare stærkere end de patriotiske bestræbelser. 1813 kom Landets Rankerot, 1814 sluttedes Freden i Kiel. Evnen til at staa imod forringedes stærkt, og de forbudte engelske Varer fik paany lovlig Adgang. Den paa Indførselsforbudet grundede Indu­ stri sank sammen igjen, de danske Industridrivende havde ingen selvstændig Mod­ standskraft, vante som de vare til at blive ledede fra oven. Den første i det danske Monarki afholdte Industriudstilling, 1805 i Kiel, der gik ud paa at gjore kongerigske Produkter kjendte i Holsten, var paa god gammel Vis en fuld­ stændig Regeringssag, og Kunstflidsselskabets Udstillinger vare ikke stort bedre. Det var den Kommitterede i Kommercekollegiet Justitsraad C. G. Rafn, der stod som Ind­ byder til Mødet den 8 Februar 1808, paa hvilket »Selskabet til indenlandsk Kunstflid« blev stiftet, og til det havde han indbud t en lang Række Embedsmænd, supplerede med et Par Handelsmænd, en Søofficer, en Læge, en Apoteker og to — siger og skriver to — Industridrivende, Klædefabrikant J. J. Rranner og Farver L. Holmblad, og disse to Industridrivende kunde godt have været udeladte, saa vist som de ikke kom til at spille nogen Rolle i Selskabet. Da der skulde vælges en Del Arbejdsudvalg, kom den Førstnævntes Navn slet ikke frem, og Farver Holmblad fik kun Plads i en saakaldet Manufakturkomite, der ikke synes at have udrettet Noget. Hovedvægten laa paa Ud­ stillingskomiteen, og den blev sammensat af Justitiarius i Kjøbenhavns Fattigvæsens Politiret Justitsraad J. H. Biirens, Hof-Apoteker Professor G. Recker, Grosserer M. L. Nathanson, Legationsraad Iver Quistgaard samt den ovenfor omtalte Notarius publi­ cus G. H. Olsen, der kort efter blev Selskabets Formand. Naar de Industridrivende altsaa i dette industrielle Foretagende ikke spillede den mindste Rolle, er Grunden hertil selvfølgelig, at de Industridrivende den Gang ikke vare i Stand til at optræde. Industrien stod langt tilbage. Det kunde synes at betyde Noget, naar den unge Rasmus Holmblad i 1811 begyndte et med Damp drevet Valse­ værk, men den lille Dampmaskine, han erhvervede hertil, var en ældre Maskine, som i 1807 var bleven anskaffet fra England til en Oliemølle ved Skodsborg; den havde i den sidste Tid staaet stille. Der var i det Hele den Gang kun tre Dampmaskiner her i Landet, og i den saa stærkt forknyttede Tid var der ingen Industridrivende, der kunde føre an. J. C. Drewsen var endnu væsentlig sysselsat som Landøkonom; det er først i Tyverne, at han paa Strandmøllen gjor Landet fortrolig med Dampens Brug, og det er endnu langt senere, at han med Iversøger a t ‘bekæmpe den »Trosartikel«, at Dan­ mark ikke var og ikke kunde blive et Fabrikland. I saa Henseende skete der efterhaanden en ikke ringe Fremgang. Industrien fik lidt efter lidt banebrydende Dyrkere, og imellem dem voxer den i 1811 fødte J. C. Jacobsen op som en myndig Foregangsmand, som en »Arbejdets Mand«, der altid var »et Ho­ ved hojere end Gjerningen«. Han lagde Verdensry over den al ham dyrkede Industri,