S_JCJacobsen_1811-1911

1 0 0 I FÆDRELANDETS TJENESTE nogen Begrænsning ogsaa Møbler, Dragter, Rustninger, Vaaben o. lign., Alt i Original eller i gode Kopier, dels en udfyldende Række af nyere kunstneriske Fremstillinger af mærkelige Begivenheder og Personligheder i Maleri og Skulptur, er Rammerne holdt saa vide, at alle Jacobsens Ønsker forsaavidt kunde blive virkeliggjorte, og — de blev det. I de to Møder, Bestyrelsen boldt i 1878, forhandles der bl. A. om Kopiering af F re ­ sken i Hospitalet St. Spirito i Rom, paa hvilken Pave Sixtus IV overrækker Kristiern I en Medalje, om Gjenfremstilling af Tapetet i Bayeux og om Reproduktion afRantzauer- nes Rustninger i Ambraser-Samlingen, samtidig med at der bestiltes forskjellige Ma­ lerier, saaledes »SouverænitetensIndførelse« hos Heinr. Hansen og »KristianIV’sBesøg ved Niels Kaas’ Dødsleje« hos Carl Bloch. 11879 var man væsentlig optaget af at faa det störst mulige Udbytte af den i dette Aar af Industriforeningen og Foreningen F rem ­ tiden afholdte kunstindustrielle Udstilling, som Worsaae var Formand for; man kjøbte en Række Møbler og lod en Del der udstillede Portrætter kopiere, saaledes Ingeborg Ulfstand af H. Olrik, Kristian IV til Hest af Frants Henningsen, Prins Kristian med Magdalene Sibylle af A. Dorph, Ivar Huitfeldt og Peter Tordenskjold af Kr. Zahrtmann. Samtidig kom det Spörgsmaal op, om ikke Direktør Bernhard Olsen paa Frederiks­ borg skulde indrette nogle lignende Bondehjems-interiører, som han havde indrettet paa den nævnte Udstilling; Meldahl var navnlig Talsmand herfor. Sagen endte dog med, at Jacobsen ydede 2000 Kr. til Fremme af de Samlinger, som Bernh. Olsen med saa stor Ære nogle Aar efter udenfor Frederiksborg førte frem til at blive det danske Folkemuseum. Man begyndte at se, at Kongeflöjens Rum ikke vilde blive tilstrækkelige til det na­ tionalhistoriske Museum, saaledes som det nu efterhaanden tænktes formet. Prinsesse- flöjen maatte tages ind med, og Jacobsen erklærede sig strax villig til at gjöre dette muligt. Til en Istandsættelse af denne Flöj i Stil med Kongeflöjen tilbød han i 1880 at ville yde 200,000 Kr., naar Museet maatte faa samme Raadighed over denne Flöj som over Kongeflöjen, og det fik den, i November 1880 forelaa Sagen bifaldet af Kongen. Nu saa Jacobsen imidlertid ogsaa, at den Indtægt, han havde sikret Museet, 10,000 Kr. aarligt, umuligt kunde slaa til. Da Museet paa denne Tid gjorde op, hvilke Forpligtelser der paahvilede det paa Grund af Indkjøb og gjorte Bestillinger, viste de sig saa store, at Museet hos de to andre Afdelinger af Carlsbergfondet maatte søge et Laan paa 22,000 Kr. Naar det i en ikke for fjærn Fremtid skulde opnaa et Indhold, der kunde give det den Betydning for det danske Folk, som var tilsigtet, maatte det kunne raade over större Midler, og da ogsaa navnlig Carlsbergfondets videnskabelige Afdeling kunde trænge til en Forøgelse, tænkte Jacobsen paa at ville sikre Fondet endnu een Million, saaledes at dets tre Afdelinger tilsammen kunde komme til at raade over en forøget Aarsindtægt paa 50,000 Kroner. Spörgsmaalet om, hvorledes dette Beløb skulde fordeles imellem Afdelingerne, optog ham imidlertid stærkt, han vilde gjærne handle strengt retfærdigt her. Der foreligger en Korrespondance herom mellem ham og P ro ­ fessor E. Holm, hvis Raad han søgte. Og saa blev Resultatet et nyt Gavebrev i Avgust 1881, hvorved Laboratorieafdelingen fik en forøget aarlig Indtægt af 10,000 Kr., den